Gå til indhold

En proaktiv og lindrende tilgang til sårpatienter

En statussamtale med fokus på palliation til de mest syge patienter, skal være den nye tilgang til patienter med diabetiske fodsår.
Ulla Riis Madsen er sygeplejerske og lektor ved Vidensenhed for Rehabilitering og Palliation ved Sår og Amputationer, ViRSA, i Region Sjælland.

På Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. har man implementeret en helt ny tilgang til patienter med diabetiske fodsår: Her tilbyder man en såkaldt statussamtale med fokus på palliation til gruppen af de mest syge patienter. Initiativet opleves som meningsfyldt og givende både blandt personalet, patienterne og deres pårørende.

- Vi skriver verdenshistorie i Nykøbing Falster. Der er, så vidt vi ved, ikke andre steder i verden, hvor man tilbyder patienter med diabetiske fodsår palliation sideløbende med deres behandling og rehabilitering, siger Ulla Riis Madsen, som er sygeplejerske og lektor ved Vidensenhed for Rehabilitering og Palliation ved Sår og Amputationer, ViRSA, i Region Sjælland.

Hun har sammen med personalet i det multidisciplinære team for fodsår på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. udviklet en proaktiv og lindrende tilgang til patienter med fodsår. Den omfatter dels en struktureret journaloptagelse, dels et tilbud om en såkaldt statussamtale til patienter, der vurderes at have en høj risiko for amputation eller død – og denne samtale har netop fokus på palliative tiltag. Det hele er en del af det større initiativ ’vanskeligt helende fodsår’, som Steno Diabetes Center Sjælland igangsætte for tre år siden, og som netop er blevet slutevalueret. 

En meget alvorlig tilstand

Får en patient med diabetes et fodsår, som ikke heler, er vedkommende som hovedregel meget syg af sin diabetes: Et år efter den første behandling af det første fodsår vil kun 45 procent være uden sår, ikke have gennemgået en amputation og stadig i live. Af de patienter, som får en amputation, er mellem 37 og 50 pct. afgået ved døden 12 måneder senere, og 17 pct. af alle patienter med fodsår overlever ikke i et år.

- Vi kan altså konkludere, at et diabetisk fodsår er en meget alvorlig tilstand. Det er ikke nødvendigvis såret i sig selv, som slår nogen ihjel, men såret heler ikke, fordi man i forvejen er meget syg, og kroppen er voldsomt belastet. Derfor giver det rigtig god mening at tale palliation med den her patientgruppe, selvom vi ikke har tradition for det. Med de samme prognoser ville man ikke tøve et sekund med at gøre det, hvis patienten fx havde en kræftdiagnose, pointerer Ulla Riis Madsen.

En kulturændring

Der er tale om en markant ændring af kulturen blandt det sundhedsfaglige personale på sårambulatoriet i Nykøbing Falster, hvor den palliative tilgang nu foregår sideløbende med den sædvanlige behandling af patienternes sår.

- Vi går fra, at patienten har et sår, vi skal behandle, til en mere helhedsorienteret tilgang, hvor patientens ønsker og håb for livet med diabetes og fodsår kommer mere i spil. Det kan fx handle om at bringe muligheden for amputation på banen tidligere, end man ellers ville gøre. Det kan være vanskeligt, fordi vi er oplært i, at sår er noget, som for alt i verden skal hele. Kendsgerningen er bare, at mange sårforløb ender med at være meget lange og i virkeligheden udsigtsløse, siger Ulla Riis Madsen.

Derfor har man udviklet en systematisk tilgang til alle patienter med diabetiske fodsår. Læge og sygeplejerske laver en fælles journal med fokus på en struktureret indsamling af data, så der kan lægges en grundig behandlingsplan fra start og laves en kvalificeret prognose. De patienter, som man har en fælles forventning om, kan ende med enten en amputation eller at afgå ved døden i løbet af det næste år, får tilbudt en statussamtale sammen med en pårørende, hvor der er fokus på ønsker for fremtidig pleje og behandling i den resterende del af livet.

- Vi har et superkompetent og meget erfarent personale, og det har vist sig, at deres vurderinger holder: De har været i gang siden juni 2023, og de er lykkedes med at udpege den rigtige patientgruppe til statussamtalerne, siger Ulla Riis Madsen.

Et meningsfyldt nyt perspektiv

Allerede efter ganske kort tids afprøvning af den nye metode valgte afdelingen på Sjællands Universitetshospital, Nyk. F. at implementere statussamtalerne som en del af driften. Den nye tilgang til de mest syge patienter ændrer perspektivet i samarbejdet med patienterne – og det opleves i høj grad meningsfyldt blandt personalet, fortæller Ulla Riis Madsen:

- Jeg havde en samtale med en læge, som allerede efter et par statussamtaler sagde til mig: ”Jeg oplever en helt anden ansvarsfølelse over for de her mennesker.” Det er interessant at konstatere, at hvor de før var patienter, så var de nu sprogligt blevet til mennesker og personer, når vi talte om dem. Det er jo faktisk det, der sker, når man udvider perspektivet fra at skulle fikse et problem eller hele et sår til også at se på personens sociale liv, familie osv.

Og det skifte i perspektivet giver rigtig god mening, siger projektleder Gry Maria Hoffmeier fra Steno Diabetes Center Sjælland:

- Det her er et virkelig fantastisk initiativ, hvor det helt centrale er, at sundhedsvæsnet bliver bedre til at se hele personen og ikke kun fokusere på sygdommen. Det handler om, at vi skal se ud over selve lidelsen og forsøge at tage hånd om de udfordringer, patienten og de pårørende står med, når de er ramt af sygdom.

International opmærksomhed

Også hos patienterne er der stor tilfredshed med statussamtalerne og den lindrende tilgang: Der er netop gennemført en slutevaluering af projektet, som viser, at patienterne føler sig mødt og forstået på sårambulatoriet – og at statussamtalerne hjælper til, at man finder det rette fokus.

- Det er vigtigt at understrege, at samtalerne ikke handler om døden – de handler tvært imod om livet. Om at prioritere rigtigt i pleje og behandling i forhold til den enkeltes værdier og ønsker. Det kan som nævnt handle om at bringe amputation på banen tidligere, end man ellers ville gøre. Men det kan også handle om, at man planlægger færrest mulige fremmøder på sygehuset, eller måske holder op med at fokusere på livsstilsændringer, hvis det er det, der er patientens ønske, siger Ulla Riis Madsen.

Som nævnt indledningsvis er det et brud med traditionerne – også internationalt. Derfor vækker projektet også opmærksomhed i resten af verden, og indsatsen skal derfor præsenteres på den europæiske sårorganisation EWMA’s verdenskongres i London senere i år.

- EWMA har en underafdeling for diabetiske fodsår, og de har bedt mig om at komme og fortælle om projektet. Det her med at arbejde med palliation sideløbende med behandlingen er, så vidt jeg har kunnet finde ud af, unikt på verdensplan, slutter Ulla Riis Madsen.

Faktaboks