Mette Kolle, diabetessygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus

“Arbejder man med de andre problemer, så bliver deres diabetes også bedre”

15. april 2020

Mette Kolle Hansen arbejder som diabetessygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus og i sundhedscenteret i Nakskov. ”Drømmejobbet” kalder hun det selv – fordi hun i dén grad er med til at gøre en forskel.

Mette er 37 år, uddannet sygeplejerske i 2008 og har arbejdet som diabetessygeplejerske siden 2012. To dage om ugen er hun i ambulatoriet på Nykøbing Falsters Sygehus og to dage om ugen i sundhedscenteret i Nakskov.

– Jeg må sige, at jeg er virkelig glad for mit arbejde – jeg føler, at jeg har fundet min hylde. Selvom jeg efterhånden har haft det samme job i mange år, så bliver der ved med at være spændende facetter og nyt at dykke ned i, indleder Mette Kolle Hansen.

Med otte års erfaring som diabetessygeplejerske er Mette ved at være en af de mere garvede. Og hun synes at kunne spore en positiv spiral for specialet:

– Jeg synes, at vi tidligere har været noget udfordret, når det fx gælder rekruttering. Men det er ved at ændre sig. Efter vi er blevet en del af Steno Diabetes Center Sjælland, har vi fået flere muligheder for at deltage i projekter og løse forskellige opgaver. Det er klart, at det stiller nogle krav til flere hænder, men vi får i dag også flere ansøgninger på ledige stillinger – og mere kvalificerede ansøgere.

Mennesker med tung bagage

Mette er en af i øjeblikket syv diabetessygeplejersker i ambulatoriet i Nykøbing, men deler som nævnt indledningsvis sin arbejdstid ligeligt mellem ambulatoriet og sundhedscenteret i Nakskov.

– Særligt i Nakskov har vi mange sårbare mennesker med diabetes. Der er nogle mennesker, som virkelig har nogle lig med i lasten – og kan fortælle om alvorlige, personlige problemer. Det er klart, at det ikke er noget, de kaster på bordet første gang, vi mødes, men efterhånden som vores relation bliver tættere og bedre, så åbner de også op for de her ting.

Men hvad gør en diabetessygeplejerske egentlig, når personen overfor begynder at berette om problemer derhjemme? Vel at mærke problemer, som måske langt overskygger den diabetes, der er udgangspunktet for samtalen? Først og fremmest lytter hun, fortæller Mette Kolle Hansen:

– Jeg er der jo for at afhjælpe deres diabetes og er ikke i stand til at tage mig af alle de andre ting. Men jeg kan snakke med dem og anvise veje til at få hjælp. Og min erfaring er, at hvis de får arbejdet med de andre problemer, så bliver deres diabetes også bedre. Ofte har de her mennesker en stor styrke i sig, men man skal arbejde for at finde den frem.

En holistisk tilgang

For det er nødvendigt med en holistisk tilgang til disse mennesker, hvis man skal komme i mål og hjælpe dem til et bedre liv med deres diabetessygdom. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at lukke øjnene for resten af deres øvrige liv, forklarer Mette:

– Man kan ikke nøjes med at fokusere på bare deres diabetessygdom, fordi der er så mange ting, som spiller ind på den – konkurrerende lidelser, psykiske problemer, sociale omstændigheder osv.

Derfor ser hun relationsarbejdet som et af sine væsentligste redskaber for at lykkes som diabetessygeplejerske. Mette følger med i sine patienters liv. Hun ser dem igen og igen, år efter år – og for hvert møde bliver relationen dybere.

– Det er meget spændende. Men selvfølgelig er det også svært ind imellem: Det kan være en udfordring i jobbet, at man nogle gange føler, man står i stampe, fordi en patient fx ikke overholder de aftaler, man har indgået. Man skal virkelig kunne rumme det her med, at du ikke nødvendigvis lykkes med behandlingen første gang. Men det er også det, der er med til at drive mig i hverdagen: Det er en udvikling, som aldrig stopper.