Før

Som udgangspunkt er det vigtigt, at have en grundlæggende forståelse for borgeren, som skal deltage i en involveringsproces, særligt når borgeren er i sårbar position. Vær derfor nysgerrig på hvordan deres liv ser ud og hvad er vigtigt for dem? Hvad kan de bidrage med og hvorfor er det meningsfuldt for dem at deltage? Når du har dette på plads, er det også nemmere at skabe gode rammer for involvering.

Det er i ifølge flere af informanterne i casematerialet, vigtigt at sætte god til af til rekrutteringen, og det er vigtigt fat dem, der skal rekruttere, sætter sig ind i målgruppens behov og livssituation.

Er målgruppen borgere, man ikke selv er i kontakt med eller kender til, er det oplagt at tage kontakt til personale eller organisationer, som borgergruppen kender og har tillid til. Det kan være organisationer, foreninger, sundhedsfagligt eller pædagogisk personale, boligsociale medarbejdere eller andre tæt på gruppen (Se Foreninger og Netværk). De kan være med til at formidle kontakt, skabe tillid og fungere som bindeled, samt dele deres erfaringer med borgerne.

En anden mulighed er at rekruttere nogle af de mere ressourcestærke fra en gruppe til en start, og så gennem dem få nogle af borgerne med mindre overskud og færre ressourcer med.

For at stimulere til deltagelse, kan man overveje om og hvordan man kan kompensere brugerne for deres deltagelse. En oplagt ide er at yde transportgodtgørelse. Det kan også være i form af gaver eller ulempetillæg.

Endelig bør man overveje, om borgeren eller gruppen skal have en bisidder med, fx en pårørende eller peer, som borgerne føler sig tryg ved, som kan brobygge og som kan hjælpe med at få borgerens synspunkter frem. 

"Det betyder meget for dem, at vi både kender den ene side af skranken og den anden side." (Borger)

Relationsopbygning nævnes i flere af casevideoerne som fundamentalt for den videre proces. Etablering af tillid tager tid og kan være udfordrende, i særdeleshed når det gælder involvering af mennesker i sårbare positioner, som kan have mistillid til "systemet".

"Relationen er det vigtigste. Og de steder, hvor jeg har følt, at relationen til mig har været god, der har jeg også altid gerne ville involvere mig mere." (Borger)

Det kan være forbundet med mange overvejelser som professionel at bevæge sig ind i borgerens rum. Man kan være nervøs for, hvordan målgruppen vil modtage én, om kommunikationen fungerer og om gruppen ser én som en fremmed eller om man uforvarende kommer til at bidrage til oplevelsen af stigma.

Erfaringerne her viser, at det er en god ide at tænke på gruppen som nogle man skal løse en udfordring sammen med, frem for at man skal løse en udfordring for dem. Og som flere nævner i video-casene vil mennesker i sårbare positioner ofte blive glade for at blive involveret i processer, som vedrører dem og deres liv, og få muligheden for at blive set og hørt. 

Forberedelse er vigtigt for at skabe de bedste forudsætninger for processen. For mange af brugerne i sårbare positioner, vil brugerinvolverede processer være fremmed og det kan derfor bidrage til at skabe tryghed at starte med at forventningsafstemme og forklare, hvad der skal ske.

Forberedelse af borgerne kan ske via fysiske formøder, over telefon eller via mellemled (personale, pårørende m.m.), hvor deltagerne bliver sat ind i, hvad der skal ske, hvordan og hvem, der deltager osv.

Kræver deltagelsen særlige forudsætninger, kan man lave forudgående kapacitetsopbygning, hvor borgere i mindre hold trænes i at indgå i de fremadrettede aktiviteter.

For at få borgerne med i processen, skal emnet for involveringen først og fremmest give mening for dem. Kan de se, at det er vigtigt for dem og deres liv eller en sag, de brænder for? Og kan de se sig selv ind i de aktiviteter, der skal foregå? Er disse præmisser opfyldt, vil der ifølge casematerialet være større sandsynlighed for, at borgerne ønsker at deltage.

Borgerne i videocasene fremhæver følgende i forhold til motivation: 

• At påvirke ting og blive hørt
• At opleve, at det gør noget godt for ens liv
• At man kan se, at man påvirker noget
• At man giver noget tilbage 
• Er sammen med andre
• Oplever et fællesskab 
• Fordi man er nysgerrig

Der er en række etiske overvejelser, man bør gøre sig, når man inviterer mennesker i sårbare positioner til at deltage i brugerinvolverende aktiviteter. Først og fremmest er det vigtigt, at man sikrer sig, at det er klart for borgeren, hvad deltagelsen indebærer og bliver brugt til, herunder også hvor længe vedkommendes udsagn og inputs bliver brugt. Det er også vigtigt at sikre og kommunikere, at deltagelse er under fuld anonymitet.

Brug et informeret samtykke, der er tilpasset målgruppen, fx oversat til andre sprog, med illustrationer, eller brug videopræsentation. Husk at understrege, at borgeren til hver en tid kan trække sit samtykke tilbage, og forklar hvordan samtykke tilbagekaldes. Overvej om det er relevant med bisidder eller pårørende, i forhold til at gøre det klart, hvad borgeren skal deltage i.

Se også Opmærksomhedspunkter til borgere, som har sagt ja til at deltage i forskning eller udviklingsprojekt.

Fleksible rammer

Flere af de professionelle, der medvirker i casematerialet understreger vigtigheden af at skabe fleksible rammer. Gør det nemt for borgeren at deltage, og planlæg så vidt muligt, at borgeren kan være med, når lysten og muligheden er der. Brug forskellige kommunikationsveje til at minde om aftaler, fx sms, video- eller telefonopkald.
Forvent, at det er dig, der har ansvaret for kontakten og ikke borgeren.

Manglende fremmøde kan have mange grunde, så vær nysgerrig på, om det kræver nogle andre forhold eller rammer, som du kan skabe, for borgeren at deltage.

"Manglende fremmøde skyldes ikke nødvendigvis manglende lyst." (Professionel)

Hvis flere borgere skal deltage samtidigt, kan der være mange forskellige behov at dække. Det kan derfor være en god ide at variere formen, så deltagerne både har mulighed for at være sammen i plenum og i mindre grupper.

Gode fysiske rammer

Det er vigtigt at sætte sig ind i, og planlægge den brugerinvolverende aktivitet, på baggrund af brugernes forudsætninger for at deltage.

Det kan være en god ide at tænke processen og dialogen ind i nogle aktiviteter, som fx et fælles måltid, gåtur eller andet. Spørg gerne borgeren eller gruppen, hvor de foretrækker at mødes og tilbyd gerne flere forskellige muligheder.
Det kan ofte være en fordel at flytte processen fra det mere formelle og institutionelle til fx ud i naturen, en cafe, kulturhus eller hjemme hos borgeren.

Det kan fremme deltagelse at prioritere fysiske rammer tæt på borgeren, men ellers er det vigtigt at tænke i at arrangere transport eller refundere udgifter hertil.

Sæt borgerens ressourcer i spil

Overvej, hvordan borgerne bedst bidrager og får sine erfaringer og synspunkter frem. Er det fx via det talte sprog, eller i højere grad andre udtryksformer, som billeder, teater eller ved at tilrettelægge processen omkring praktiske aktiviteter? 

Det er essentielt at skabe de rette rammer for, at alle kan udtrykke sig og blive hørt - overvej om det fx er nødvendigt med tolkning eller andre former for tilpasset kommunikation, som igen kræver særlige metodiske overvejelser.

Flere borgere i video-casene nævner, at det gerne må være sjovt eller spændende at deltage. Tænk derfor gerne kreativt. Det kan være uhensigtsmæssigt at benytte standardmetoder som interviews eller fokusgrupper, både i forhold til muligheden for at udtrykke sig, men også til at skabe et spændende og interessant rum at være en del af. 

Se 'Tilgange og metoder' for inspiration.

"Generelt bør man slippe kontrollen og lade borgerne styre noget mere indenfor en ramme." (Professionel) 

Som citatet ovenfor afspejler, påpeges det, at man generelt bør slippe kontrollen og lade borgerne styre noget mere indenfor en ramme. Udfordringen kan så være at få defineret og skabt den ramme, og sørge for, at det er et trygt og konstruktivt rum at agere i for alle.

I enhver involveringsproces er det vigtigt at overveje, om de planlagte rum og rammer imødekommer den borgergruppe, som skal deltage.
Samtidig er det centralt, at de professionelle har kompetencer, rammer og mulighed for at planlægge og gennemføre involveringsprocesser, der tager højde for målgruppens muligheder og behov.

Det kan være en fordel for de professionelle at sparre med kollegaer med erfaring i brugerinvolvering, og/eller professionelle med et dybere kendskab til målgruppen forud for mødet med borgerne for at opnå større forståelse for den gruppe, der skal faciliteres for. En anden mulighed er at starte med at mødes med en mindre gruppe relevante borgere fora t få et bedre indblik i målgruppen og deres behov og præferencer.

Både borgere og professionelle fremhæver tid som et vigtigt element. At have tid nok, at afsætte tid, at prioritere, at god involvering tager tid og sker over tid. Det gælder både i planlægningsfasen, involveringsfasen og i afslutningen (Se Håndbog i Samskabelse Reg Nord for mere om facilitering og værktøjer hertil).