Under

Når man mødes med brugerne er rammesætning og forventningsafstemning igen vigtigt. Gør det tydeligt for deltagerne, hvorfor de involveres, hvordan, samt hvad deres input bruges til. Overvej også at tydeliggøre rollerne for alle involverede, så der ikke opstår misforståelser.

En tydelig plan, dagsorden og kommunikation skaber tryghed, hvilket er afgørende, når det handler om at skabe aktiv deltagelse, men det behøver ikke at betyde en meget stram struktur. Det er vigtigt, at man  har plads til en vis grad af fleksibilitet, da man ikke ved, hvor samtalen/samarbejdet går hen.

Det er centralt, at den professionelle har en oprigtig interesse i at høre borgernes stemme, og at man formår at skabe bro mellem det formelle og uformelle.

"Etabler en menneske-til-menneske dialog fremfor system-til-patient dialog" (Borger)

Det nævnes både af professionelle og borgere, at den bedste gensidige dialog opstår, når den professionelle formår at skabe en uformel form og er oprigtigt nysgerrig på personen og det, der fortælles.

Det er vigtigt, at deltagerne føler sig godt tilpas, og at der også er plads til hyggesnak. Forkæl gerne deltagerne med god forplejning - det er også en måde at vise anerkendelse på.

At deltage med egne livserfaringer kræver kræfter, både fysisk og mentalt.

Det kan hæmme og afskrække borgerne, hvis de føler, at de skal leve op til noget bestemt. Derfor kan stive rammer og tydelige manualer betyde, at borgeren føler, at de skal passe ind i bestemte kasser.

Vær opmærksom på, om deltagerne er afklarede med, hvad de har lyst til at dele, og hvad de ikke har - fx traumatiske oplevelser. Sørg for at deres input altid bliver mødt med respekt og støt op om deltagerne bagefter om nødvendigt. I nogle situationer kan det være vigtigt at understrege, at man skal være respektfuld over for hinanden og at man i det fælles rum kan udtale sig frit. Tilsvarende er der ikke 'forkerte' holdninger eller meninger og alle deltageres perspektiver er lige rigtige.

Hvis flere deltagere er sammen, er det vigtigt at være opmærksom på gruppedynamikker og hierarkier mellem deltagerne. Del eventuelt deltagerne op, så dem, der sættes sammen føler sig trygge ved hinanden. Det er vigtigt at skabe rammer og plads til, at de 'stille' stemmer kan komme til orde, ved fx at spørge direkte ind til dem, der ikke har så nemt ved at få sagt noget.

For at skabe en ligeværdig og åben dialog, kan det være en god ide at arbejde med en åben ramme for samtalen, frem for på forhånd at definere en række spørgsmål, man vil stille.

"Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ikke er bange for at sige noget forkert." (Borger)

De professionelle i casematerialet nævner, at det er vigtigt at runde processen godt af, og det anbefales, at man ikke har en stram bagkant bagefter en sådan proces.

Som facilitator spiller egen tilstedeværelse og tilgang under selve involveringsprocessen en stor rolle. 

Flere professionelle fremhæver, at det kan være udfordrende både at være rigtigt til stede, at fornemme deltagerne og samtidig holde styringen som en udfordring. Derfor kan det være en hjælp, hvis man er flere facilitatorer, og man på skift har den primære kontakt med deltagerne, mens de andre tager sig af det mere praktiske.

At være åben og nysgerrig og turde spørge - på en værdig og ikke grænseoverskridende måde - fremhæves både af borgere og professionelle som en vigtig brik i at være tilstedeværende og imødekommende.

Overvej også den måde, der spørges på i en dialog. I stedet for at spørge direkte ind til sygdom: "Hvad fejler du?", som placerer problemet inden i borgeren, kan man spørge: "Hvad er der sket for dig?"