Det vikarierende håb

4. maj 2021

Fusionsklinikken har i løbet af det sidste års tid afprøvet en ny slags gruppeforløb, som fokuserer på at håndtere sygdom i hverdagen. Trods udfordringer med corona har forløbet været en succes for deltagerne. En central del af gruppeforløbet er en såkaldt peer-medarbejder, der selv har en bagage med både psykisk sygdom og diabetes.

I Steno Diabetes Center Sjællands Fusionsklinik, som ligger i Psykiatrisygehuset i Slagelse, behandler man patienter med psykisk sygdom og diabetes for begge deres lidelser samtidig. Sidste år startede man et projekt med recoverygrupper, som et supplement til den øvrige behandling i Fusionsklinikken. I grupperne lærer deltagerne at håndtere deres psykiske sygdom og diabetes i hverdagen. Helt centralt i dette arbejde var ansættelsen af såkaldte peer-medarbejdere, forklarer klinisk diætist Line Bak fra Fusionsklinikken:

– Peer-medarbejdere er selv brugere i psykiatrien, som også har diabetes, og den baggrund betyder, at de kan noget helt særligt i forhold til vores målgruppe – nemlig tilbyde en slags vikarierende håb: Patienterne kan spejle sig i dem på en helt anden måde, end de kan spejle sig i os andre fagprofessionelle. Og jeg har oplevet det som ekstremt givende at have dem med i gruppeforløbene.

Spejler sig i hinandens livserfaringer

Peer-medarbejder Kenneth Hjorth, som selv har type 1-diabetes og en bipolar diagnose, nikker genkendende til Lines beskrivelse:

– Jeg ser mig selv i relationen med patienterne i gruppen – og omvendt. Jeg har nogle livserfaringer, som på mange måder minder om deres, men i modsætning til brugerne, så er jeg på nuværende tidspunkt kommet mig helt eller delvist over min psykiske sygdom. Det kan være med til at skabe et håb for dem, og de kan helt lavpraktisk lære af de ting, jeg bruger for at kunne opretholde en struktureret hverdag. Det kræver struktur og egenomsorg at leve, som en diabetiker bør leve, og det kan i sig selv være en enorm udfordring, når man er psykisk syg, siger han.

Hidtil er der gennemført et enkelt gruppeforløb med recovery i Fusionsklinikken, og det har i meget høj grad været præget af deltagernes egne input, forklarer Line Bak:

– Fokus i recoverytanken er snarere at få et bedre liv med diabetes og psykisk sygdom, end det er at blive sygdommen kvit. På hvert møde har vi et overordnet emne, men fordi det handler om at finde en vej frem i livet for deltagerne, så er det i realiteten dem, som bestemmer, hvilken retning mødet skal udvikle sig i, siger hun.

Fokus på maden

Selvom det for de fleste deltagere var deres psykiske sygdom, som fyldte mest, så blev der på møderne også talt om diabetes. Blandt andet var der i gruppeforløbet et fokus på maden:

– Vi har talt om kost og om de høje og lave blodsukre, fordi det påvirker brugerne voldsomt, både fysisk og psykisk, når dit blodsukker er meget lavt eller højt. Det rammer dem også på humøret, og det kan til tider være svært at skelne det psykiske fra det somatiske, forklarer Kenneth Hjorth.

Flere af deltagerne i gruppeforløbet ville desuden gerne have fokus på deres problemer med dårlige søvnmønstre: De kunne fortælle om, at de ofte vågner om natten pga. deres psykiske sygdom, og det kan give problemer med reguleringen af deres blodsukker.

– Der er flere, som har en tendens til spise om natten. Når man spiser, kan det være med til at dulme en psykisk ubalance: Det giver ro og tryghed, men det udfordrer reguleringen af blodsukkeret. Og så giver det markant øget risiko for tage på i vægt, siger Line Bak, som videre forklarer, at hun derfor pusler med tanken om at lave et nyt recoveryforløb, hvor der er hovedfokus på maden.

Et socialt netværk

Den første gruppe har taget godt imod tilbuddet med positive tilbagemeldinger efter hvert møde. Meningen er da også at starte op med nye forløb til sommer. Og til den tid vil Line Bak gerne lave et forløb med otte møder i stedet for de nuværende seks – og gerne have otte eller ti deltager i hver gruppe.

– Mange af deltagerne er ensomme og har et meget lille socialt netværk, så også på den led er de her grupper meget givende. Måske kan vi være med til at skabe venskaber mellem nogle af deltagerne, eller i hvert fald tilbyde dem et netværk med andre, som er i samme båd, siger hun.

Kenneth Hjorth er heller ikke i tvivl om, at recoverygrupperne kan noget særligt – for deltagerne, men i virkeligheden også for ham som peer-medarbejder:

– Det har været fantastisk givende for mig at være med. At opleve, hvordan deltagerne kommer mere eller mindre trykket til møderne, men faktisk får en form for håb og vokser og derfor ender med at gå gladere derfra. Det er meget, meget givende, og jeg har virkelig sat pris på at være med i projektet, understreger han.