Fokus på børn af forældre med type 2-diabetes

29. november 2022

En ny rapport fra Steno Diabetes Center Sjælland sætter fokus på børnefamilier, hvor en eller begge forældre lever med type 2-diabetes. Den beskriver familiernes behov for støtte og undersøger hvilken slags sundhedsfremme, der er mest effektiv. Der er nemlig god grund til at have et særligt øje på disse familier.

Steno Diabetes Center Sjælland har netop offentliggjort en større kortlægning af børn af forældre med type 2-diabetes. Den er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Roskilde Universitet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Steno Diabetes Center Sjælland.

Og rapporten viser blandt andet, at der på landsplan lever mere end 36.000 børn under 18 år i en familie, hvor enten en eller begge forældre har type 2-diabetes. Det betyder, at børnene har en betydeligt forhøjet risiko for selv at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

Et barn, hvor én af forældrene lever med type 2-diabetes, har nemlig 40 procents risiko for selv at udvikle sygdommen, mens risikoen er hele 80 procent, hvis begge forældre har diagnosen. Til sammenligning er risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet 10 procent, hvis ingen af forældrene lever med sygdommen.

– Det gør det uhyre relevant at have et særlig fokus på de her familier. Særlig støtte til hele familien med fokus på at fremme trivsel og sundhed – fx mere bevægelse og ændrede kostvaner kan bidrage til at nedsætte risikoen for, at børnene udvikler diabetes senere i livet. Det handler om at grundlægge gode livsvaner tidligt i tilværelsen, siger senior forskningskonsulent Anne-Louise Bjerregaard fra Steno Diabetes Center Sjælland.

Forskelle fra kommune til kommune
Rapporten dokumenterer blandt andet, at der er ganske stor forskel på, hvor mange familier med type 2-diabetes der findes i regionens kommuner. Den højeste forekomst af børn, som har en forældre med type 2-diabetes, findes i Kalundborg Kommune, mens den laveste findes i Lejre Kommune.

– Generelt er forekomsten af børn af en forældre med type 2-diabetes større i Region Sjælland end resten af landet. Men det er værd at vide, at nogle kommuner måske har mere grund til at have et øje

på forebyggelsestiltag i børnefamilierne end andre.

Rapporten viser dog også, at uanset hvor man bor, så opleves type 2-diabetes som en ekstra arbejdsbyrde i familiernes hverdag. Det er en stress-faktor, og familierne efterspørger støtte til hverdagslivet med diabetes, forklarer Anne-Louise Bjerregaard.

Rapporten gør det nemlig også klart, at de berørte familier generelt set ikke mangler den nødvendige viden om, hvordan man ideelt bør leve for at forebygge og håndtere diabetes-relaterede problemer: De mangler støtte til at udføre det i praksis.

Komplekse udfordringer i familierne
I mange af de berørte familier er der ofte ikke overskud til på egen hånd at efterleve anbefalinger om en ”diabetesvenlig” livsstil med fokus på fx kost og bevægelse.

– Livet er tit meget komplekst for denne type familier. De har ofte flere sygdomme og udfordringer inde på livet. Vores kortlægning viser desuden, at børnefamilier, hvor en af forældrene lever med type 2-diabetes, i højere grad end andre familier er familier med enlige forsørgere. Desuden er forældrene ældre, har lavere indkomst, kortere uddannelse og lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. De kan have så mange andre problemstillinger i livet, at diabetessygdommen ikke er det primære fokus, siger Anne-Louise Bjerregaard.

Derfor skal rapporten også ses som et afsæt for at udvikle forbyggende tiltag målrettet denne gruppe af børnefamilier, forklarer hun videre:

– Den her rapport indeholder rigtig meget viden, som kan bruges til at udvikle målrettede indsatser. Håbet er, at kommunerne vil afprøve forebyggende indsatser, som retter sig mod både de voksne og børnene i de her familier.

Brug for vedvarende indsatser
Rapporten fra Steno Diabetes Center Sjælland slår nemlig også fast, at man får det største udbytte af indsatser, som henvender sig til både børn og forældre på én gang. De mest virkningsfulde forebyggelsesprojekter sigter desuden mod at styrke familiernes selvtillid og tro på egne evner – det øger chancen for, at de fastholder nye livsvaner.

– Der er i høj grad brug for, at man fokuserer på nogle tiltag, som varer ved – også efter en projektperiode er overstået. Så hvis vi kan bidrage til at opbygge familiernes sundhedskompetencer og støtte dem i at mestre en diabetesvenlig måde at leve på, kan vi forhåbentlig opnå mere vedvarende ændringer. Der viser erfaringerne, at aktiviteterne skal opleves som sjove og inkluderende af familierne. Men også det at imødekomme familier, som ikke har overskud til at deltage fysisk, med et online tilbud eller fællesskab kan måske være med til at fastholde nye vaner. Det er vigtigt at afprøve i kommende indsatser – og det er vigtigt, at indsatserne udvikles i samarbejde mellem forskning og praksis, siger Anne-Louise Bjerregaard.

Rapporten indeholder således en række eksempler på anbefalinger og ønsker om konkrete tiltag, der kan være med til at øge sundhed og trivsel i familierne. Der fremhæves både økonomisk tilskud, så børn og voksne bedre kan deltage i idræts- og foreningsliv samt købe sundere madvarer, motivationsbesøg i hjemmet, skolemad, flere trivsels- og bevægelsesdage i skolen og meget andet.