Nyt indsatsområde stiller skarpt på sammenhænge mellem handicap og diabetes. Målet er at sikre bedre hjælp til personer som Flemming Grubbe, der lever med både handicap og diabetes.

Fokus på livet med handicap og samtidig diabetes

16. september 2021

Steno Diabetes Center Sjælland stiller skarpt på opsporing og behandling af diabetes hos mennesker, som lever med et handicap og samtidig diabetes. De kan nemlig udgøre en særlig udsat og sårbar gruppe.

Flemming Grubbe er 54 år og bor i Virum. Han arbejder med at pakke blodprøvesæt på et beskæftigelsestilbud i Gentofte, for Flemming lever nemlig med udviklingshæmning. Han har også type 2-diabetes – en diagnose han fik stillet efter et besøg hos egen læge i 2015.

– Jeg kan huske, at han målte mit blodsukker, og så var han ikke i tvivl. Så nu går jeg til kontrol hver tredje måned. Jeg måler mit eget blodsukker, jeg tager piller for min sukkersyge tre gange om dagen. Og siden februar er jeg begyndt at stikke mig i maven med medicin en gang om ugen, forklarer Flemming.

Lige muligheder trods handicap

Flemming Grubbe er en del af kernemålgruppen for et nyt projekt hos Steno Diabetes Center Sjælland. Det sætter fokus på mennesker med handicap, som også lever med diabetes.

– Sårbarhed er det helt centrale omdrejningspunkt for vores arbejde, og mennesker med handicap kan udgøre en særligt udsat og sårbar gruppe, når det gælder livet med diabetes. Så formålet med det her indsatsområde er, at vi medvirker til at indrette diabetesopsporing og
-behandling for personer med handicap på en måde, som giver dem muligheder på lige fod med andre grupper i samfundet, forklarer strategisk konsulent Liv Stubbe Østergaard fra Steno Diabetes Center Sjælland.

Indsatsområdet bliver udviklet i et samarbejde med EnactLab, som er et videncenter for social forandring og i øvrigt har en stor berøringsflade med handicaporganisationer. Målet er at få en bedre forståelse for de problemer og barrierer, mennesker med handicap kan støde på i livet med diabetes.

– Mennesker med handicap er en meget bred og forskelligartet gruppe med forskellige livssituationer og udfordringer i livet. Derfor har vi valgt at zoome ind på to udvalgte målgrupper, som på hver deres måde kan være særligt udsatte: Personer med udviklingshæmning og personer med rygmarvsskade. Målgrupperne repræsenterer henholdsvis et medfødt og et erhvervet handicap, et kognitivt og et fysisk. På den måde opnår vi noget spredning. Det er forskellige udfordringer, som gør, at de kan være mere udsatte i forhold til type 2-diabetes end gennemsnittet. Det kan fx være nedsat muskelmasse og fysisk inaktivitet hos de rygmarvsskadede, og usund livsstil og udfordringer i mødet med sundhedsvæsenet hos personer med udviklingshæmning, siger forskningschef Kristian Moltke Martiny fra EnactLab og fortsætter:

– Men det er meget interessant, at vi trods forskellene også har fundet flere fællesnævnere blandt vores to målgrupper. Fx er diabetes helt åbenlyst bare én udfordring ud af flere for en person med handicap – og ofte står den relativt langt nede på listen. Det er også fælles for begge grupper, at de har et andet kropssyn end befolkningen generelt og også en anden måde at reagere – og nogle gange ikke reagere – på kroppens signaler.

Simple redskaber til hverdagen

EnactLab har lavet interviews hjemme hos borgere, på bosteder, rygmarvscenter mv. på tværs af hele landet. De har talt med personerne i begge målgrupper og med de forskellige fagprofessionelle, der befinder sig rundt om dem. Det har givet dem viden om, hvordan de valgte målgrupper lever med diabetes, hvordan deres diabetessygdom opdages, og hvorfor den evt. ikke opdages på et tidligere tidspunkt. Næste skridt er at omsætte denne viden til konkrete anbefalinger.

– En af de ting, vi også er blevet opmærksomme på, er, at der faktisk allerede eksisterer forholdsvis mange redskaber og tiltag, som enten er designet til målgrupperne eller er velegnede til dem. Det, der måske mangler, er fokus og opmærksomhed på diabetes – og systematisering i forhold til at benytte sig af de redskaber, som kunne gøre livet med diabetes lettere. Det kan være helt simple ting, som man ikke nødvendigvis kender til på det enkelte bosted, fordi de har fokus på helt andre områder af hverdagen, forklarer Kristian Moltke Martiny.

Et eksempel på det finder vi i Flemming Grubbes hverdag. Flemming er en stor mand, og han ved godt, at han burde tabe sig af hensyn til sin diabetes. Men det er ikke nemt at lave sin livsstil om. Han bor sammen med 11 andre i et bofællesskab i Virum, og efter et højskoleophold har han taget et meget simpelt redskab med hjem til bofællesskabet, som hjælper ham til at holde styr på kosten:

– Jeg spiser min aftensmad af en Y-tallerken. Den har tre rum, hvor der står, hvad der skal ligge hvor. På den måde får jeg tilpas med kød, grøntsager og ris, kartofler eller pasta. Og så ved jeg, at når jeg har tømt min tallerken, så har jeg fået mad nok, og der er ingen grund til at spise mere, fortæller han.

Billede af Y-tallerken med anbefalet fordeling af madtyper.

Fokus på omgivelserne

Andre mulige tiltag kunne være, at Steno Diabetes Center Sjælland kan være med til at understøtte årlige helbredsundersøgelser, herunder diabeteskontrol, på landets bosteder.

Eksemplet med både lægetjek på bosteder og Y-tallerkenen taler ind i en helt central pointe fra EnactLabs undersøgelse: At man i meget høj grad inddrager omgivelserne i opsporing og behandling af diabetes hos personer med handicap.

– Det er selvfølgelig meget vigtigt, at personerne i målgruppen selv er medskabende på løsningerne, og at de bliver inddraget hele vejen. Men det er også vigtigt at vide, at man helt overordnet kan gå til handicapbegrebet på mange forskellige måder, og det, som vi i det her projekt læner os op af, har fokus på relationen mellem individ og omgivelserne. Her ser man på handicap som en sum af personens funktionsnedsættelse og de samfundsskabte barrierer. Også derfor giver det rigtig god mening at inddrage både den enkelte borger og borgerens omgivelser, når vi skal finde veje til at nedsætte udvikling og håndtering af diabetes samt understøtte mødet med sundhedsvæsenet, slutter Liv Stubbe Østergaard.

Ulighed i sundhed på handicapområdet

  • Mennesker med udviklingshandicap lever i gennemsnit 14 år kortere end resten af befolkningen. Dette gælder sandsynligvis også for en række andre grupper af mennesker med handicap, men disse områder er dårligere belyst.
  • Forekomst af diabetes blandt mennesker med udviklings- handicap er uvist, men data fra England viser, at den er ca. dobbelt så høj som hos baggrundsbefolkningen. Det samme gælder for mennesker med rygmarvsskade.
  • Mennesker med handicap er mindre tilfredse med livet, oplever oftere isolation og ensomhed, og har dårlige fysisk og psykisk helbred end resten af befolkning.