1 - Hvordan kan diabetes-stress støttes?
Som følge heraf udvikler mange det, der kaldes diabetes-stress.
Indtil nu mangler der indsatser, der systematisk er målrettet til at hjælpe personer med type 1-diabetes med at håndtere diabetes-stress.
I et nyt projekt er forskere ved at udvikle en værktøjskasse med dialogredskaber og metoder til at støtte diabetes-stress.
Diabetes-stress er betegnelsen for de negative følelser og bekymringer, der kommer af at leve med og håndtere diabetes i en dagligdag. Mere end hver tredje type 1-diabetes i Danmark oplever moderat til høj grad af diabetes-stress.
Det forklarer postdoc Vibeke Stenov.
Hun fortæller, at diabetes-stress er en almindelig og forventelig reaktion på at have diabetes.
"Det er noget, som rigtig mange oplever, det her med at have negative følelsesmæssige reaktioner på at lave med diabetes. Men det at opleve det i alvorlig eller moderat grad, det er noget, man skal have støtte og hjælp til," siger hun.
Værktøjskasse med dialogredskaber skal mindske diabetes-stress
Derfor er Vibeke Stenov sammen med andre forskere i gang med at udvikle en værktøjskasse til diabetesbehandlere. Værktøjskassen er fyldt med dialogredskaber, der skal hjælpe mennesker med type 1-diabetes med at tackle deres bekymringer og dermed øge deres livskvalitet.
Værktøjskassen er udviklet på baggrund af brugerinddragende processer. Personer med type 1-diabetes og fagprofessionelle har altså været med til at undersøge og udvikle, hvad der virker - og hvad der ikke virker.
Dialogredskaberne i værktøjskassen er udviklet til brug i et gruppeforløb faciliteret af diabetes-sygeplejersker. Værktøjskassen er ved at blive pilottestet og er netop blevet afprøvet i et gruppeforløb for personer med type 1-diabetes, der oplever diabetes-stress.
Deltagerne i gruppen er først blevet screenet for, om de oplever diabetes-stress, og herefter er de mødtes fem gange. Under gruppemøderne taler de om diabetes-stress, og om hvordan man kan gøre hverdagen med diabetes-stress mindre belastende.
"Under forløbet bliver deltagerne i gruppen opmærksomme på, at de ikke står alene med deres oplevelser, og samtidig får de viden om, hvad diabetes-stress er - og får nogle strategier for at håndtere deres diabetes-stress", siger Vibeke Stenov.
Gruppeforløbet evalueres og afprøves igen og igen
Før og efter gruppeforløbet skal deltagerne udfylde et spørgeskema. Samtidig observerer Vibeke Stenov gruppemøderne og interviewer deltagerne efterfølgende omkring deres oplevelser af møderne.
Der måles på, om deltagernes generelle livskvalitet har ændret sig, om deres måde at håndtere diabetes i hverdagen har ændret sig, om de kan bruge de strategier, de har fået med under møderne - og om deres diabetes-stress er mindsket.
Vibeke Stenov har dog allerede modtaget en masse konstruktiv og positiv feedback fra de første deltagere i pilotforløbet.
"Det, jeg hører fra både dem, der har været med i udviklingsgrupperne og pilotprojektgrupperne, er, at de er så taknemmelige over, at der nu udvikles specifikke støttemuligheder til at håndtere de psykiske udfordringer, der er ved at have diabetes. Mange er stadig overraskede over, at der er så mange andre, der også oplever at have diabetes-stress. De er så glade for at dele det med andre. Det er ofte det, vi får som tilbagemeldinger", siger Vibeke Stenov.
Gruppeforløb skal være frit tilgængeligt for alle
Når al data fra de kommende gruppeforløb er analyseret, kan værktøjskasserne komme i brug ude i virkeligheden.
"Jeg håber, værktøjskassen og forløbene kommer til at være frit tilgængeligt for alle, og at behandlerne synes, de har fået et godt værktøj, de hurtigt kan tage i brug. Samtidig vil det være godt, hvis værktøjskassen udbygges, udvides og tilbydes personer med type 2-diabetes, der også oplever diabetes-stress," afslutter Vibeke Stenov.
Opdateret torsdag den 8. feb. 2024