3 - Kalkscore skal sikre den rette behandling mod hjertekarsygdom

Kort fortalt vil forskerne se på, om en såkaldt kalkscore kan afgøre, hvem der udvikler hjertekarsygdom. 

Det fortæller Kristian Funck, som er en del af ledergruppen bag projektet.

"En kalkscore viser mængden af kalk omkring kranspulsåren ved hjertet", siger Kristian Funck, som er læge og ph.d. ved Steno Diabetes Center Aarhus.

"Har man ingen kalk, er der måske heller grund til at anvende en masse medicin, der forebygger hjertekarsygdom", siger han. 

"Har man en del kalk, er der måske omvendt behov for at intensivere de tiltag, vi gør for at forhindre udviklingen af hjertekarsygdom".

Formålet med projektet er dermed, at diabeteslæger fremover ved, hvor meget medicin og anden behandling, der enkelte har gavn af. 

Diabetes og hjertekarsygdom

Der er en sammenhæng mellem diabetes og hjertekarsygdom.

"Diabetes slider på blodårene i kroppen, og i de store blodårer kan det føre til åreforkalkningssygdomme, der kan betyde blodpropdannelse i hjerte og hjerne", siger Kristian Funck.

"Og hovedparten af hjertekarsygdomme skyldes netop åreforkalkning og blodpropsygdomme i hjerte og hjerne", siger han. 

"Så overordnet set har man sagt, at dem som har diabetes, har også stor risiko for at få hjertekarsygdom".

Men det billede vil forskerne i dette projekt altså nuancere.

"Hvis vi kan se, at nogle har lille risiko for at få hjertekarsygdom, kan vi f.eks. nedbringe mængden af medicin, man skal tage", siger Kristian Funck.

Stor undersøgelse

Forskerne har inviteret 7300 personer med diabetes med i forsøget. Alle får en hjerte CT-scanning, som viser, hvor meget kalk folk har omkring hjertets kranspulsåre.

Ud fra scanningen får deltagerne tildelt en kalkscore.

Dem, som allerede måtte have udviklet hjertekarsygdom, bliver henvist til den rette behandling og udgår af forskningsprojektet.

Resten fordeles i grupper. 

Halvdelen kommer i en gruppe, som skal følge de nuværende retningslinjer for forebyggelse. Det er kontrolgruppen, som man kan sammenligne med for at kunne se, om det nytter noget at ændre i retningslinjerne.

De resterende fordeles i forskellige grupper alt efter deres kalkscore.

"Viser scanningen, at man ikke kalk omkring hjertets kranspulsåre, er det en stærk markør for, at man ikke vil udvikle hjertekarsygdom de næste år, og derfor kan vi balancere behandlingen", siger Kristian Funck. 

"Har man derimod meget kalk, vil man kunne intensivere behandlingen", siger han. 

"De vil blive indkaldt til visit på nærmeste hospital, hvor de får kombinationsbehandling med noget medicin, der beskytter hjertet".

Der vil også være en gruppe, som er i mellemrisiko, og de fortsætter med den forebyggende behandling, som allerede anvendes i dag.

Studiet foregår i samarbejde med praktiserende læger i hele landet ud fra en devise om, at det skal være let at implementere en forandret praksis ude i virkeligheden, hvor personer med diabetes er i kontakt med deres egen læge. 

Stort potentiale

Kristian Funck har store forventninger til studiet.

"Vores hypotese er, at vi kan tilbyde personer, som er i højrisiko for at få hjertekarsygdom, en bedre behandling, så vi nedsætter risikoen for, at de får sygdommene", siger han. 

"Og for lavrisikogrupperne håber vi, at vi kan nedsætte mængden af medicin, de får, uden at det får andet end positive konsekvenser".

"Meget forebyggende medicin tages livslangt, så det er jo kun godt, hvis man ikke skal indtage mere end nødvendigt."

Forskerne går i gang med at lave scanninger af de første deltagere i starten af 2023 og følger dem i 5 år.

Da det er et omfattende studie, går der 7-8 år, inden forskerne har nogle endelige konklusioner for alle 7300 medvirkende.