4 - Snart kan grønlændere med diabetes udredes og behandles for søvnapnø

Behandlingen foregår ved, at en slags kompressor - en lille maskine - blæser luft ind i næsen gennem en maske, som man sover med. Maskinen forkortes CPAP, og den er meget effektiv.

"Søvnapnø skyldes, at man stopper med at trække vejret kortvarigt, når man sover. Men når man sover med CPAP, sørger den for, at man får blæst luft med overtryk ind gennem næsen og munden, og det forhindrer vejrtrækningspauserne. Dermed kan man sove dybere og bedre", siger Mads Mose Jensen, der er reservelæge og ph.d. hos Steno Diabetes Center Grønland. 

Vigtig viden

Det er vigtigt at kende til udbredelsen af søvnapnø hos mennesker med diabetes på Grønland, siger Mads Mose Jensen. 

"Det gier en øjeblikkelig øget livskvalitet at få behandling, og en ubehandlet søvnapnø kan ikke kun forårsage træthed, men også forhøjet blodtryk, hjerteflimmer og blodpropper i hjernen".

Sammenhæng med diabetes

Der er en klar sammenhæng mellem søvnapnø og diabetes, især type 2-diabetes. I Danmark har cirka en tredjedel af dem, som har type 2-diabetes, også søvnapnø. 

Mads Mose Jensen forventer, at tallet er nogenlunde det samme i Grønland.

"Man kan ikke blive udredt for søvnapnø lige nu, men vi ved, at forekomsten af diabetes og overvægt er mindst lige så høj som i Danmark, og det er risikofaktorer, så vi forventer, at søvnapnø er udbredt, siger han. 

Nyt apparat måler kvaliteten af søvn

Derfor kigger er forskerne gået i gang med at bruge en helt ny metode, hvor mennesker med diabetes kan undersøges for søvnapnø, uden at de skal rejse langt væk fra den bydel, de bor i.

"Det gør vi med et lille apparat, der er på størrelse med et fingerbøl, som man sætter på sin pegefinger og sover med om natten", siger han.

Apparatet hedder NightOwl og kan forbindes til en smartphone, der registrerer patientens søvn. 

"Derefter sendes resultaterne automatisk og digitalt til os læger, der sidder i Nuuk", siger Mads Mose Jensen, som har store forventninger til den nye målemetode.

"Jeg tror på, at NightOwl har stort potentiale - også uden for Grønland. Det er et kæmpe teknologisk fremskridt. Der er mange menneske med søvnapnø, som ikke er udredt. Den nuværende måde, vi udreder i Danmark, er noget mere omfattende".

Resultat skal bekræftes

Indtil videre er det nødvendigt, at søvnapnø bekræftes med en omstændelig metode, der allerede kendes fra Danmark, men Mads Mose Jensen forventes ikke, det bliver ved med at være nødvendigt at dobbelttjekke, om der virkelig er tale om søvnapnø, når apparatet NightOwl har registreret det.

Forskerne vil undersøge forekomsten af søvnapnø blandt en stikprøve på cirka 500 grønlændere med type 2-diabetes.

Spredt befolkning er en udfordring

Mads Mose Jensen og hans kollegaer vil ikke kun blive klogere på udbredelsen, men også kunne forbedre behandlingen af søvnapnø hos grønlændere med diabetes.

Det er særligt en udfordring på Grønland, fordi der ofte er store afstande mellem en patient og behandler.

"Befolkningen er ekstremt spredt i forhold til i Danmark. En patient kan bo 1000 kilometer fra sin behandler, men med et CPAP-apparat har man hidtil været nødt til at mødes med en behandler for at få den rette behandling", siger han. 

Men det vil Mads Mose Jensen også være med til at ændre synet på, så man som læge kan hjælpe på afstand.

"Og det er noget af det, vi vil se på i Grønland. En læge kan godt sidde 1000 kilometer væk og registrere søvn og hjælpe med at tilpasse behandlingen med et CPAP-apparat", siger han. 

Forventer øget livskvalitet

Og Mads Mose Jensen kan se hos de mennesker, som allerede er behandlet, at deres livskvalitet er forøget.

"Vi kan jo, at de har fået et helt nyt liv. De er friske igen og har fået mere energi. Det vil være et kæmpestort skrift, hvis vi kan gøre den forskel for endnu flere mennesker med diabetes - også i Danmark".

Forskerne ser også på, om grønlænderne med søvnapnø og diabetes har samme følgesygdomme som hos danskere med de samme sygdomme.

Forskerne startede i sommeren 2022. De første mennesker med diabetes er allerede undersøgt. Mads Mose Jensen forventer at have resultater af forskningen i løbet af 2024.