12 - Kan terapi afhjælpe tvangsoverspisning og reducere svingninger i blodsukker?

Det lille forstudie blev lavet på Steno Diabetes Center Odense og viste, at 10 af de 100 adspurgte med type 2-diabetes og overvægt også havde BED - mens yderligere 7-8 personer havde antydninger af BED.

Hvis de tal holder stik, er der procentvis langt flere med type 2-diabetes, der lever med BED end i resten af befolkningen. 

"Det er en diagnose, der fører til uønsket tvangsoverspisning, og overspisningen fører til store svingninger i blodsukkeret", siger Michael Røder, som er klinikchef og lektor ved Steno Diabetes Center i Odense samt mangeårig speciallæge i endokrinologi og diabetes.

"Derfor håber vi, at vi kan tilbyde de pågældende et psykoterapeutisk forløb, som kan afhjælpe spiseforstyrrelsen", siger han. 

Først kortlægges udbredelsen

Michael Røder er nu involveret i et større projekt, hvor udbredelsen af BED hos personer med type 2-diabetes er det første, der undersøges. 

"Vi sender først et spørgeskema ud til 4500 mennesker i Region Syddanmark, som har type 2-diabetes. Her spørger vi fx ind til, om de har overspisningsepisoder, og om hvor meget det i så fald belaster dem", siger han. 

Ud fra tilbagemeldingerne kan man vurdere, hvor stor en procentdel af de adspurgte, som lever med tvangsoverspisning. 

Dernæst skal det rette tilbud findes

"Når vi kender til udbredelsen, vil vi gerne finde frem til, hvordan vi bedste kan hjælpe disse mennesker med at afhjælpe spiseforstyrrelsen gennem former for terapi", siger Michael Røder.

Forskerne vil invitere 64 af de, som har BED, med i undersøgelsen. Halvdelen af dem vil modtage forskellige former for terapi.

Den anden halvdel vil ikke modtage terapi i undersøgelsesfasen, fordi de udgør en kontrolgruppe. Det vil sige, at effekten af behandlingen sammenlignes mellem de to grupper for at se, om der er nogle forskelle.

Skal føre til bedre reguleret blodsukker

Michael Røder håber, at han og kollegaerne kan finde frem til, hvilke af de tilbud, de har udviklet, som vil virke bedst, og om terapiforløbene kan føre til en bedre regulering af blodsukkeret.

"Hypotesen er, at får vi styr på deres spiseforstyrrelse, så får vi også langt bedre styr på deres diabetes, fordi deres blodsukre vil svinge meget mindre", siger han. 

Forskerne vil måle blodsukkeret hos forsøgspersonerne døgnet rundt.

"Vi sætter en glukosesensor på patienterne, for med dem på kan vi måle blodsukkeret hele døgnet og se på, om der er forskel på dem før og efter, at forsøgspersonerne har været igennem et forløb".

En undersøgelsesperiode varer 4-6 måneder, og Michael Røder regner med at kunne give svar fra studiet i løbet af foråret 2025.

Måske screening i fremtiden 

Ser man lidt længere frem forestiller Michael Røder sig, at personer med overvægt og type 2-diabetes som led i deres behandling vil blive tilbudt en screening for BED.

"Og hvis vores tilbud hjælper og har en vedvarende effekt, så har vi princippet et setup klar nu. Vi vil ret hurtigt kunne tilbyde en screening for BED. Det er bestemt en mulighed, at vi om 5 år tilbyder screening som standard", siger han.