Gå til indhold

Incidens og klinisk karakteristik af postbariatrisk hypoglykæmi

Formål 

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge hyppigheden af hypoglykæmi efter bariatrisk operation, samt at undersøge om der er særlige grupper af personer, som er i større risiko for at udvikle hypoglykæmi efter operationen.

Bariatrisk operation er den mest effektive behandling af svær overvægt og medfører et stort vedvarende vægttab, bedring af type 2-diabetes, nedsat dødelighed og bedret livskvalitet.

Desværre kan personer efter bariatrisk operation udvikle en komplikation, der karakteriseres ved tilbagevendende episoder med hypoglykæmi, kaldet 'postbariatrisk hypoglykæmi'. Tilstanden er meget generende, potentiel farlig og forbundet med nedsat livskvalitet. Det vurderes sandsynligt at op mod 50% af personer, der har undergået bariatrisk operation udvikler problemer med hypoglykæmi.

Metoder

Forskningsprojektet er et prospektivt kohorte studie, hvor 160 personer undersøges før og i en periode på 5 år efter bariatrisk operation.

Forsøgsdeltagerne bliver undersøgt ved hjælp af kontinuerlig glukosemonitorering (CGM), aktivitetsmåling, kostregistrering og spørgeskemaer.

Samarbejdspartnere

Indsatsen er et samarbejde mellem:

  • Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Herlev-Gentofte Hospital
  • Enheden for Medicinsk Psykologi, Københavns Universitet
  • Enhed for Klinisk Ernæring, Sjællands Universitetshospital Køge

Brugerinvolvering

Forskningsprojektet gør brug af brugerinvolvering i flere af projektets faser i form af: 

1) En spørgeskema undersøgelse vedrørende projektudformningen

2) En workshop med 10 forsøgsdeltagere til diskussion af projektets resultater og formidlingen heraf.

Infoboks

Tidsplan

01.01.2023 - 31.12.2030

Forskningsansvarlig

Caroline Christfort Øhrstrøm
Læge og ph.d.,
Medicinsk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital, Køge

E-mail: cacg@regionsjaelland.dk

Støttet af 
  • Steno Diabetes Center Sjælland