”Jeg skal tilbage til det liv, jeg levede før diagnosen”

16. november 2020

En måned før Jakob Hellsten fyldte 21 år blev han diagnosticeret med type 1-diabetes. En tung besked, men et nyt koncept for behandlingsopstart, hvor alting foregår ambulant i tæt kontakt til sygehusets diabetessygeplejersker, har givet ham en tryg og hurtig tilbagevenden til sit normale liv.

Jakob Hellsten er fra Havdrup nord for Køge. Han er lige fyldt 21 år og har for nyligt søgt ind på fængselsbetjentuddannelsen. Han går til fitness og spiller fodbold i fritiden, og mødes med vennerne til en øl eller to, når corona-epidemien ellers tillader det. Han er på mange måder en ung mand som så mange andre, hvis det ikke lige var for den besked, han fik i dagene omkring den 8. oktober i år, hvor han gik til lægen med en forholdsvis klar mistanke om, hvad han ville få stillet i udsigt i konsultationen:

– Jeg havde være meget tørstig i længere tid. Jeg var godt klar over, at der var et eller andet galt, og jeg havde selvfølgelig googlet det og havde derfor også en mistanke om, hvad der kunne være galt, fortæller Jakob.

Jakobs egen læge spildte ikke tiden, men henviste ham i stedet for til Sjællands Universitetshospital, Køge, hvor mistanken blev bekræftet: Jakob lider af type 1-diabetes.

– Det er klart, at det ikke lige var den besked, jeg havde håbet på. Men jeg havde jo et eller andet sted set den komme, og derfor havde jeg også nået at forberede mig lidt på det mentalt, forklarer han videre.

Opstart med udgangspunkt i patientens behov

Som Jakob er inde på, kan det være en voldsom besked at få, at man skal leve resten af livet med en diagnose. Derfor forsøger man også at tage hånd om de patienter, der får stillet diagnosen: Den normale procedure er, at man indlægges i gennemsnitligt fire dage, hvor man dels observerer deres tilstand og dels underviser dem i at måle deres blodsukker og selv tage insulin. Men det har vist sig, at det faktisk ikke nødvendigvis opleves specielt trygt af alle patienter:

– En patient som Jakob ville normalt blive indlagt. Også selvom der som sådan ikke er klinisk belæg for det. Hidtil har vi her i regionen indlagt alle patienter som led i deres behandlingsopstart, selvom det faktisk kun er hver fjerde, som har et reelt indlæggelsesbehov. Flere af patienterne fortæller os, at de ikke oplever at få så meget oplæring i at håndtere sygdommen, fordi de ligger på et travlt sengeafsnit. Det er med til at skabe utryghed efter udskrivning – og det vil vi meget gerne forbedre, forklarer Urd Kielgast, der er specialeansvarlig overlæge i endokrinologi på Medicinsk Afdeling i Køge og centerchef i Steno Diabetes Center Sjælland.

Derfor har Sjællands Universitetshospital, Køge i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland udviklet et nyt tilbud om opstart af voksne patienter med type 1-diabetes, som i udgangspunkt er ambulant – altså uden indlæggelse. Her tager man udgangspunkt i den enkelte patients specifikke behov og ressourcer, så man kan skabe et trygt fundament for, at patienterne så hurtigt som muligt kan genoptage deres normale liv igen.

En tryg og fin opstart

Det er en rigtig god idé, lyder det fra Jakob Hellsten, som netop har været gennem dette nye opstartsforløb:

– Jeg fik en lang og grundig introduktion til det at leve med diabetes. Først med en læge og dernæst med en sygeplejerske, og jeg var rigtig glad for, at jeg kunne tage hjem igen samme aften. Det føltes helt trygt og fint. Det er klart, at der var mange ting at forholde sig til, men de har været meget opmærksomme og inviteret til, at jeg stiller alle de spørgsmål, jeg måtte have. De har været indstillet på at demonstrere al ting for mig, og jeg har hele tiden haft trygheden i, at jeg kunne ringe herind – også sent om aftenen, hvis jeg havde brug for det, siger han.

For mange er det en stor omvæltning, at de fra den ene dag til den anden skal forholde sig til en kronisk sygdom. Det kan skabe større eller mindre livskriser, og derfor er der også mulighed for at modtaget psykologbistand i forbindelse med opstarten.

– Vi forsøger at gøre det så trygt og sammenhængende som muligt og at tage udgangspunkt i den enkelte, forklarer sygeplejerske Pia Villumsen fra Diabetesambulatoriet på Sjællands Universitetshospital, Køge. Hun fortsætter:

– Det er jo heller ikke sådan, at man ikke længere kan blive indlagt. Det bliver man stadig, hvis vi vurderer, at der er behov for det. Men vi forsøger stille og roligt og gennem flere repetitioner at gøre patienterne trygge i deres nye hverdag. Derfor kommer de allerede tilbage på sygehuset dagen efter, hvor vi fylder på med mere information og flere øvelser i at måle blodsukker, injicere sig selv osv.

Tilbage til hverdagen

Det er kun få uger siden, Jakob fik stillet sin diagnose. Og det fylder stadig en del hos ham, erkender han, at skulle huske at måle sit blodsukker og tage insulin i forbindelse med sine måltider. Men han er ikke i tvivl om, at den start med sygdommen, som han har fået, har været den rigtige for ham:

– Målet er jo, at alt det her med blodsukker og insulin skal blive en vane og noget, som jeg ikke tænker på i hverdagen. Med nogle få justeringer skal jeg bare tilbage til det liv, jeg levede før, jeg fik diagnosen. Derfor føles det også oplagt, at jeg fik lov til at tage hjem fra sygehuset og tilbage i min egen hverdag med det samme. Jeg har været helt tryg ved opstartsforløbet, og stille og roligt bliver jeg også mere og mere sikker i min nye rolle, slutter han.