I en ny undersøgelse undersøges lastbilchauffører, som kører for Carlsberg, for diabetes og søvnapnø.
Lastbilchauffører har større risiko for samtidig diabetes og søvnapnø
3. august 2020
En ny undersøgelse sætter fokus på type 2-diabetes og søvnapnø hos lastbilchauffører. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Sjælland, Arbejdsmedicinsk Klinik på Holbæk Sygehus og Forskningsenheden på Nordsjællands Hospital, og den viser, at en stor del af erhvervschaufførerne i Danmark formodentlig både lider af diabetes og søvnapnø.
Begge sygdomme kræver løbende behandling, for at tilstanden ikke skal forværres. Et liv med søvnapnø og diabetes kan derfor have stor betydning for livskvaliteten.
– I projektet undersøgte vi lastbilchauffører, som kører for Carlsberg, for diabetes og søvnapnø. Vi fandt frem til, at chaufførerne i højere grad end baggrundsbefolkningen lider af type 2-diabetes og prædiabetes, og at hver femte af dem lider af behandlingskrævende søvnapnø, forklarer Lise Tarnow, direktør i Steno Diabetes Center Sjælland og medforfatter til studiet.
Overvægt som fællesnævneren
Undersøgelsen er blevet til på baggrund af 57 chauffører hos Carlsberg og viser en klar tendens til, at der er større risici for at få begge sygdomme, end hvis man sammenligner med gennemsnittet i Danmark.
– Søvnapnø og type 2-diabetes knytter sig til overvægt: Jo større overvægt, jo højere risiko for at få begge sygdomme. Vi fandt da også, at chaufførerne er overvægtige med et gennemsnitligt BMI på 30. Men lige præcis chaufførerne fra Carlsberg har en mere fysisk aktiv rolle i deres job end de fleste chauffører: De bærer tunge kasser med sodavand og øl op og ned af trapper. Derfor er der grund til at forvente, at det problem, vi har fundet hos denne gruppe chauffører, er mere udbredt hos andre chauffører, siger Lise Tarnow.
Screening af chauffører
Der er flere årsager til at se på type 2-diabetes og søvnapnø i sammenhæng. Begge diagnoser er knyttet til overvægt og dermed livsstil. Og både søvnapnø og type 2-diabetes kan give hjertekarsygdomme – og derfor er risikoen for hjertekarsygdom stærkt forøget, hvis man har begge diagnoser.
– Det er to alvorlige lidelser, og faktisk er det sådan, at har man fået konstateret moderat til svær søvnapnø må man ikke køre bil, før man er gået i behandling for det. Netop fordi der er en øget risiko for, at man falder i søvn bag rattet. En fremtidig indsats kunne være et screeningsprogram for både søvnapnø og diabetes for at finde dem, der er syge og dermed kunne hjælpe dem til bedre liv. Der er jo heldigvis meget, der kan gøres, hvis man blot kommer i rette behandling, siger Lise Tarnow.
Hun peger på, at en sådan screening kunne foregå i regi af AMU-centrene, hvor chaufførerne hver femte år skal op til en recertificering. I den sammenhæng gennemgår de i forvejen flere forskellige sundhedsfaglige undersøgelser.
Forebyggelsesprojekt på erhvervsskolerne
Selvom der findes effektive behandlinger til både diabetes og søvnapnø, er et fokus på en forebyggende indsats tidligere i livet også vigtigt, i Lise Tarnows optik, for at undgå at lige så mange bliver syge.
– Eftersom både søvnapnø og type 2-diabetes er relaterede til overvægt og alder, er der al mulig grund til også at se på en forebyggende indsats rettet mod de unge. Derfor har vi på Steno Diabetes Center Sjælland startet et nyt projekt på erhvervsskolerne i regionen, hvor man bl.a. uddanner erhvervschauffører. I det projekt forsøger vi at påvirke de unge til en sundere livsstil, slutter Lise Tarnow.
Gå til undersøgelsen, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte centerdirektør Lise Tarnow, litar@regionsjaelland.dk.
Kort om projektet
- I alt 57 chauffører for Carlsberg (alle mænd) blev undersøgt for type 2-diabetes og søvnapnø. 56 procent af de deltagende viste sig at lide af enten mild, moderat eller svær søvnapnø – det samme gør sig kun gældende for fire procent af den mandlige baggrundsbefolkning.
- Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde mellem Steno Diabetes Center Sjælland, Arbejdsmedicinsk Klinik på Holbæk Sygehus og Forskningsenheden på Nordsjællands Hospital. Undersøgelsen er publiceret i Ugeskrift for Læger.