Millionbevillinger til diabetesforskning på Sjælland
20. januar 2020
I december 2019 uddelte Novo Nordisk Fonden 50 mio. kr. til forskningsprojekter på tværs af landets Steno Diabetes Centre. Steno Diabetes Center Sjælland er medansøgere på tre projekter, som har opnået støtte på næsten 25 mio. kr. i alt.
Tre projekter med deltagelse fra Steno Diabetes Center Sjælland har fundet vej gennem nåleøjet og modtaget projektmidler fra Novo Nordisk Fondens årlige uddeling af midler til Steno Collaborative Grants. Direktør Lise Tarnow udtrykker tilfredshed med, at Steno Diabetes Center Sjælland med sit fokus på sårbare patientgrupper og sin decentrale opbygning er en attraktiv forskningspartner:
– Steno Collaborative Grants er blandt andet sat i verden for at understøtte kliniske forskningssamarbejder på tværs af landets Steno Diabetes Centre og i andre forskningsmiljøer. Vores decentrale model er en stor fordel, når det kommer til den her type forskningssamarbejder tæt på den kliniske frontlinje: Vi har dygtige folk og ben ude i mange forskellige miljøer, siger hun.
Bedre tværsektorielt samarbejde
Et af de projekter, som har modtaget støtte i år, er DICTA, hvor hovedansøger er Jens Søndergaard, professor i almen medicin på Syddansk Universitet. I projektet bliver en række patienter udstyret med en livsstilsunderstøttende app, som skal hjælpe dem i gang med en sundere livsstil. Dernæst får deres praktiserende læge adgang til data fra app’en, så den kan understøtte en bedre konsultation. Desuden vil man i projektet udvikle et elektronisk støtteredskab, så specialisterne fra diabetescentrene kan hjælpe deres kolleger i almen praksis med at vælge rette behandling.
– Fire ud af fem patienter med type 2-diabetes er forankret i almen praksis – og skal så vidt muligt forblive det. Men vi kan blive bedre til at samarbejde på tværs af sektorerne, det er jo et af de største fokusområder i sundhedsvæsnet generelt, og det her projekt skal netop gøre os bedre til at hjælpe hinanden i dialogen med patienterne, siger Lise Tarnow.
Projektet er et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Odense og Steno Diabetes Center Sjælland, en række praktiserende læger samt virksomheden Liva Healthcare. I alt 660 patienter skal deltage i projektet, og de skal følges i 12 måneder. DICTA har fået bevilliget 5,8 mio. kr. fra Steno Collaborative Grants.
Forebyggelse hos patienter med skizofreni
HISTORI er et forebyggelsesprojekt i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense, hvor en særlig udsat patientgruppe er i fokus: Patienter med skizofreni.
Den medicinske behandling af skizofreni har ofte alvorlige bivirkninger i form af kraftig vægtøgning hos patienten. Derfor udvikler mange patienter med skizofreni type 2-diabetes, som en bivirkning til behandlingen af deres psykiske sygdom. I HISTORI-projektet vil man derfor behandle en gruppe patienter, som er i højrisiko for at udvikle diabetes – en såkaldt prædiabetisk tilstand – med et præparat, som skal få dem til at tabe sig. Håbet er, at det kan være med til at forebygge, at de udvikler egentlig diabetes.
Projektet har modtaget 8,6 mio. kr. og skal omfatte 154 patienter, som i første omgang inkluderes fra sygehusene i Slagelse og Odense. Hovedansøger på projektet er professor Jan Frystyk fra Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Odense.
Færre biopsier og bedre behandling
Endelig er der bevilliget 10,5 mio. kr. til et projekt, som fokuserer på diabetisk nyresygdom. Hovedansøger er professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Cirka 30 procent af alle mennesker med diabetes udvikler nyresygdom, som er en meget alvorlig og behandlingskrævende følgesygdom. En af udfordringerne med behandling af nyresygdom, særligt hos mennesker med type 2-diabetes er, at den skal behandles forskelligt – afhængig af, om den skyldes diabetes eller andre tilstande i kroppen.
Dette projekt søger at finde nye metoder til at diagnosticere årsagen til sygdommen på gennem en dybdegående analyse af nyrebiopsier fra personer med type 2-diabetes. Håbet er, at man i fremtiden ikke er nødt til at tage biopsier for at kende årsagen til nyrepåvirkningen. Desuden vil forskerne undersøge, om man kan forebygge, at de allermest nyresyge ender i dialyse ved at behandle dem mere aggressivt.
