Gå til indhold

Steno Sjælland uddeler 8 mio. kr. til diabetesforskning i Region Sjælland

Steno Diabetes Center Sjælland har netop uddelt bevillinger fra dette års forskningspulje. Der er i alt uddelt 8 mio. kr. til 10 projekter.
Bevillingsmodtagerne af Steno Diabetes Center Sjællands Forskningspulje 2024. Fra venstre øverst: Iben Charlotte Aamann, Gesche Jürgens, Trine Nielsen, Jacob Dahlerup. Midten: Tania Erika Aniol Hansen, Sara Fokdal Lehn. Fra venstre nederst: Belinda s. Rasmussen, Troels Wienecke, Lene Munch og Marie Krestensen Lauridsen.

Steno Diabetes Center Sjælland har netop uddelt bevillinger fra dette års forskningspulje. Der er i alt uddelt 8 mio. kr. til 10 projekter.

Projekterne spænder bredt med fokus på både unge, voksne og ældre med diabetes. Projekterne omhandler blandt andet på udvikling af diabetesomsorgen i ældreplejen; samskabelse af kommunale sundhedstilbud til personer med type 2-diabetes; udvikling af et rum for fortrolighed for unge i mødet med diabetesbehandleren; bedre opfølgende behandling for strokepatienter med samtidig diabetes og udvikling af digitalt værktøj til medicinordination i psykiatrien.

SDCS modtog i alt 24 ansøgninger, som samlet ansøgte om 30,4 mio. kr. Foruden de 10 projekter, som er bevilliget støtte, har et yderligere projekt modtaget en betinget bevilling, samt et projekt har modtaget tilskud til opstart.

Du kan læse om de 10 projekter, som har modtaget bevillinger her:

Offentlig værdiskabelse i missionsorienterede forebyggelsespartnerskaber

Antallet af danskere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme, stiger. Prognoserne for fremtiden peger på, at udviklingen fortsætter. Kroniske sygdomme, som fx type 2-diabetes, er komplekse, fordi de påvirkes af mange faktorer i borgernes hverdag, men heldigvis kan de ofte forebygges.

International litteratur peger på, at det er nødvendigt for offentlige institutioner at udvikle og implementere helhedsorienterede forebyggelsesindsatser i partnerskaber med eksempelvis lokale civilaktører og på tværs af kommunale forvaltninger.

Projektet vil undersøge, hvordan forebyggelsespartnerskaber kan bidrage til offentlig værdiskabelse. Projektet ser nærmere på, hvordan to forebyggelsespartnerskaber, som Steno Sjælland indgår i, kan forbedre samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, lokale civilaktører og forskningsinstitutioner.

Projektet bliver støttet med 800.000 kr. og bliver ledet af videnskabelig assistent Jacob Dahlerup fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i samarbejde med forskere fra RUC, KU og Steno Diabetes Center Sjælland.

Organisatorisk sundhedskompetence i ambulatoriet: Patientinvolvering, dialog og handling

Fremtidens diabetesbehandling skal i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og situation, hvor mødet mellem sundhedsvæsen og patient sker på patientens præmisser og ikke er afhængig af vedkommendes sundhedskompetence.

Dette forskningsprojekt har til formål at bidrage til udviklingen af fremtidens differentierede diabetesbehandling. Det udspringer af et eksisterende udviklingsprojekt, under Steno Sjælland, som handler om organisatoriske sundhedskompetencer og foregår i et ambulatorium, hvor der behandles diabetiske fodsår.

Organisatorisk sundhedskompetence er et lovende koncept for øget lighed, fordi blikket drejes væk fra patienternes “manglende evner” til at begå sig. I stedet er fokus på, hvordan sundhedsvæsenets ofte indviklede organisering og kommunikation kan gøres mere tilgængelig. Forskningsprojektets mål er at involvere patienternes erfaringer og perspektiver i arbejdet på en systematisk og omfattende måde.

Projektet bliver ledet af forsker og ph.d. Iben Charlotte Aamann fra Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk sygdom på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, samt Tværvidenskabelige Sundhedsstudier på RUC. Projektet bliver støttet med 839.121 kr.

Borgere med type 2-diabetes i ældreplejen – udvikling af diabetesomsorgen

Hvordan ser hverdagen ud, når man lever med type 2-diabetes og samtidig har brug for hjælp til at klare hverdagen i eget hjem? Dét spørgsmål søger projektet svar på for bedre at forstå, hvem borgere med type 2-diabetes er, og hvad de har brug for ift. at leve med og håndtere deres type 2-diabetes i hverdagen.

Projektet vil undersøge målgruppen af borgere med type 2-diabetes, der modtager ældrepleje, med hensyn til sociodemografi, kontakt til sundhedsvæsenet og komorbiditet samt deres hverdagsliv med fokus på mad og måltider, bevægelse og aktivitet samt behov for støtte til diabetesvenlig livsstil og egenomsorg.

Det langsigtede mål er at udvikle diabetesomsorgen, herunder hvordan borgere med type 2-diabetes, som modtager ældrepleje, kan støttes i at have en diabetesvenlig livsstil og egenomsorg.

Projektet bliver ledet af Tania Erika Aniol Hansen, Ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon, Hverdagsliv og Sundhed under Center for Sundhed og Rehabilitering. Projektet bliver støttet med 283.060 kr.

Digitalt værktøj: Medicinordination til patienter med psykisk sygdom og diabetes

Patienter med psykisk sygdom og diabetes udgør en sårbar patientgruppe, der ofte behandles med en kombination af både psykiatriske og somatiske lægemidler, der indebærer en øget risiko for lægemiddelrelaterede problemstillinger, herunder utilsigtede bivirkninger.

Projektet vil udvikle og afprøve et digitalt beslutningsstøtteværktøj, der skal fremme den rationelle medicinordination i psykiatrien. Værktøjet forventes at understøtte en effektiv og tolerabel lægemiddelordination ved at importere medicinlister og helbredsoplysninger og generere individuelt tilpassede behandlingsanbefalinger. Værktøjet forventes desuden at understøtte et effektivt arbejdsflow og reducere lægens tidsforbrug.

Projektet er del af et dansk-tysk strukturforbedringsprojekt, der ønsker at fremme digitalisering i sundhedsvæsenet på tværs af landegrænser.

Projektet bliver ledet af professor, Ph.d. og ledende overlæge, Gesche Jürgens, Forskningsenhed for Klinisk Psykofarmakologi, Psykiatri Vest og Sjællands Universitetshospital. Projektet bliver støttet med 850.000 kr.

For hvem og hvordan virker en amputationsrådgiver intervention

Cirka halvdelen af dem, der får amputeret et ben i Region Sjælland, har diabetes. At få et ben amputeret medfører en mangfoldighed af fysiske, mentale, sociale, praktiske og økonomiske bekymringer og udfordringer, der kræver kvalificeret og sammenhængende rehabilitering på tværs af sektorer, specialer og professioner. Den nuværende organisering af rehabiliteringsforløbet er imidlertid præget af decentralisering og generalistkompetencer.

Region Sjælland har bevilget penge til at afprøve, om en ”Amputationsrådgiver” kan være med til at skabe bedre sammenhæng i rehabiliteringen. Amputationsrådgiverne skal bistå patienten og dennes pårørende med supervision, rådgivning og undervisning det første år efter amputationen. Dette projekt evaluerer denne indsats.

Projektet bliver ledet af Udviklings- og forskningsterapeut, Marie Krestensen Lauridsen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling og bliver støttet med 715.000 kr.

Sammen om kommunale sundhedstilbud til personer med type 2-diabetes

Mange borgere med type 2-diabetes oplever, at de ikke får den nødvendige støtte til livet med diabetes. Dette selvom alle kommuner i Danmark siden 2008 har arbejdet med at skabe sundhedstilbud til borgere med type 2-diabetes. Oftest er det den praktiserende læge, der skal henvise til de kommunale sundhedstilbud, men alt for tit sker det ikke. Årsagerne til de manglende henvisninger kan være mangel på kommunikationen fra det kommunale sundhedscenter, praktiserende læge og/eller at borgeren takker nej til tilbuddet.

At bestemte borgergrupper ikke oplever, at kommunale sundhedstilbud passer til dem, kan være med til at skabe social ulighed i adgangen til støtte. Men vi mangler reel viden om, hvad der spænder ben for henvisning, samt hvordan vi sikrer et særligt hensyn til borgere i svære livssituationer i overgangen fra læge til kommune. Projektet vil derfor undersøge, hvad der har betydning for henvisning af borgere med type 2-diabetes til kommunale sundhedstilbud.

Projektet bliver ledet af Ph.d. og post doc, Sara Fokdal Lehn, fra Forskningsenheden PROgrez og Steno Diabetes Center Sjælland. Projektet er forankret i et tæt samarbejde med almen praksis, kommuner og Professionshøjskolen Absalon og bliver støttet med 815.000 kr.

Rum for fortrolighed og den unges stemme i mødet med diabetesbehandleren

At være ung betyder oftest, at man bare vil være som alle andre. Men unge med type 1-diabetes skiller sig ofte ud på grund af synligt diabetesudstyr og håndtering af blodsukker, hvilket kan tiltrække uønsket opmærksomhed og påvirke mental og social trivsel i negativ retning. Diabetesbehandlere spiller derfor en afgørende rolle i at støtte disse unge i en sårbar position, hvor de balancerer teenagerlivets udfordringer med kravene fra deres kroniske sygdom.

Projektet projekt søger at skabe en systematisk tilgang til tillidsfuld dialog mellem unge med type 1-diabetes og deres behandlere, så de åbent kan drøfte emner, der er betydningsfulde for den enkelte unge. Hvordan unge med type 1-diabetes oplever muligheden for fortrolige samtaler ved konsultationer, hvor den ene eller begge forældre er til stede, er det pt. begrænset viden om. Projektet ønsker derfor at afdække behovet og mulighederne for at skabe fortrolige rum mellem den unge med type 1-diabetes og diabetesbehandleren, samt i disse rammer at afprøve et dialogredskab, der kan give de unge plads til at lufte de spørgsmål og tanker, der fylder i deres dagligdag.

Projektet bliver ledet af Ph.d. og post doc, Lene Munch, fra Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og bliver støttet med 1.000.000 kr.

Autonom neuropati i Steno 1-studiet: NeurOne-studiet

Nervebetændelse er en hyppig og ofte invaliderende komplikation til diabetes. Autonom nervebetændelse er en tilstand, som påvirker den del af nervesystemet, som vi ikke selv har kontrol over. Autonom nervebetændelse er en ofte overset komplikation til diabetes, som kan udtrykke sig som svimmelhed, manglende evne til at mærke lavt blodsukker, diarré, forstoppelse eller rejsningsbesvær. Påvirkning af hjertets nerver kendes som kardiel autonom nervebetændelse, og er en kendt risikofaktor for hjertekarsygdom.

Der findes ingen behandling for kardiel autonom neuropati, men forskning tyder på, at intensiv medicinsk behandling, kan forebygge eller nedsætte udviklingen af denne.

Studiet inkluderer patienter med type 1-diabetes, som deltager i Steno 1-studiet, hvor netop intensiv behandling af hjertekar- og nyresygdom iværksættes. Deltagerne vil blive undersøgt med vagusmåling, som er en skånsom og bivirkningsfri måde at undersøge kardiel nervebetændelse. Der laves tre målinger over de fem år, som studiet varer.

Projektet bliver ledet af Ph.d og afdelingslæge, Trine Nielsen, Medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge og bliver støttet med 750.000 kr.

HISTORI Experience - projektdeltageres oplevelser med Semaglutid og placebo

Der mangler viden om sammenhængen imellem overvægt, psykosesymptomer og hvorvidt patienterne tager den ordinerede medicin. Antipsykotisk medicin kan på kort tid medføre betydelig vægtøgning, hvilket kan give nedsat livskvalitet og føre til afbrydelse af den medicinske behandling.

HISTORI Experience vil undersøge projektdeltagernes oplevelser og tanker i forhold til deres mindset, vægt og motion, spisning, psykiske symptomer og interaktion med personalet. Både under projektet og i den efterfølgende tid.

Projektet bliver ledet af cand.mag. og forskningsassistent, Belinda S. Rasmussen, Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland. Projektet bliver støttet med 300.000 kr.

Forbliver diabetespatienter i forebyggende medicinsk behandling efter stroke

Blodpropper og blødninger i hjernen, også kendt som stroke, er blandt de mest almindelige årsager til død og handicap i Danmark. I dag ses en stigende forekomst, som primært skyldes øget levealder og manglende kontrol med risikofaktorer som diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol. Sammenhængen mellem stroke og diabetes er særlig bekymrende, da diabetes signifikant øger risikoen for stroke med efterfølgende forhøjet sygdomsrisiko, nye stroketilfælde og øget dødelighed sammenlignet med andre.

Korrekt medicinsk behandling efter stroke kan nedsætte denne risiko, men mange diabetespatienter kæmper med helbredsproblemer og socialt udsathed, som kan vanskeliggøre korrekt behandling. I Region Sjælland findes mange sårbare patienter og udfordringer med personalemangel, som gør behovet for forbedring af den forebyggende strokebehandling kritisk.

Med dette projekt søger vi at identificere karakteristika hos strokepatienter med diabetes, som vanskeliggør brug af forebyggende medicin, ved hjælp af nationale sundhedsregistre og patientinterviews.

Resultaterne forventes at bidrage til bedre ressourceprioritering i sundhedsvæsenet og danne grundlag for målrettede indsatser til forbedring af livskvalitet og overlevelse blandt diabetespatienter.

Projektet bliver ledet af Troels Wienecke, professor, ledende læge og specialansvarlig overlæge på Neurologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Projektet bliver støttet med 716.696 kr.


Kontakt

Hvis du vil vide mere om forskningsprojekterne eller forskningspuljen, kan du kontakte forskningschef Anne-Louise Bjerregaard, abjerr@regionsjaelland.dk.

Faktaboks