Gå til indhold

I Vordingborg Kommune er borgernes sår både røde, gule og grønne

En ny model til at identificere og behandle sår, har øget medarbejdernes kompetencer og tryghed i sårplejen.
Sårsygeplejerskerne Maja Larsen (tv) og Jeanette Graversen (th) fra Vordingborg Kommune ser begge mange gode ting i at identificere og behandle sår ud fra den nye model.

Vordingborg Kommune har indført en ny model til at identificere og behandle sår. Det har givet medarbejderne et meget konkret redskab til at handle, når de møder borgere med fx fodsår og har øget medarbejdernes kompetencer og tryghed i sårplejen.

Vordingborg Kommune og Steno Diabetes Center Sjælland har i samarbejde udarbejdet en model for sårtriagering blandt kommunens borgere, der modtager sygepleje. Borgernes sår, herunder diabetiske fodsår, triageres i tre grupper, som får farvekoderne grøn, gul og rød med hver deres retningslinjer for behandling.

- Det er et redskab til at ensrette og systematisere behandlingen af sår i den kommunale sygepleje. En del af modellen består af, at plejepersonalet bliver opkvalificeret og derigennem får nogle helt konkrete redskaber til, hvordan de skal handle, når de er ude hos borgere med sår, forklarer projektleder Gry Maria Hoffmeier fra Steno Diabetes Center Sjælland.

Et markant kompetenceløft

Steno Diabetes Center Sjælland har netop afsluttet en evaluering af initiativets første leveår, og den viser, at modellen fungerer rigtig godt i praksis. Når personalet besøger borgere med sår, fotograferer de såret og registrerer dets udvikling i et nyudviklet triageringsmodul, som derefter tildeler såret en farvekode: De røde kræver omgående behandling, de gule kan være sår, der vokser eller ikke viser tegn på at hele – og de skal derfor drøftes på en ugentlig konference, hvor der er mulighed for at få sparring fra sårspecialister. Den grønne gruppe har en ukompliceret heling og kræver ingen ændringer i behandlingen.

- Det er et rigtig godt redskab til en struktureret sårbehandling. Det giver os et overblik over, hvor der skal sættes ind, og har også givet et tydeligt fagligt løft til sygeplejerskerne i de distrikter, hvor vi har implementeret triageringen. De føler sig i dag meget sikrere i arbejdet med sår, siger Maja Larsen, der er sårsygeplejerske i Vordingborg Kommune.

Hendes udsagn bakkes op af evalueringen: Før projektet startede, svarede 45 procent af personalet i den kommunale sygepleje i kommunen, at de i høj eller meget høj grad følte sig kompetente til at lave en sårvurdering. Efter et år med sårtriagering er dette tal steget til 80 procent i de områder, som har implementeret de nye arbejdsgange. Og hvor der tidligere var 21 procent, som svarede, at de enten slet ikke eller i mindre grad var klar til at lave en vurdering af borgernes sår, er der i dag slet ingen tilbage i denne gruppe.

Alle kan se meningen

Evalueringen viser desuden, at alle de adspurgte i Vordingborg Kommunes sygepleje synes, at arbejdet med sårtriagering har forbedret dokumentationen, samt at fagligheden i forhold til behandling af sår er øget. Ligeledes svarer alle uden undtagelse, at sårtriageringen enten i høj eller meget høj grad giver det nødvendige overblik over sårets udvikling.

Det er ikke uvæsentligt i en travl kommunal sygepleje, for sår fylder generelt meget i besøgene hos borgerne: Omkring en tredjedel af alle borgere, som modtager sygepleje i Vordingborg Kommune, har således et behandlingskrævende sår. Ofte kan det være kompliceret, og derfor er kommunens sårsygeplejersker også særligt glade for den meget strukturerede tilgang til sårbehandlingen i den nye triageringsmodel.

- Det giver rigtig god mening. Det kræver helt klart noget arbejde at implementere modellen, men det er alligevel gået rigtigt hurtigt, fordi alle kan se meningen med det. Det giver en mere ens behandling af sår og skaber tryghed blandt personalet, fordi de er godt klædt på til opgaven, siger en anden af kommunens sårsygeplejersker, Jeanette Graversen.

Bedre overblik

Jeanette Graversen og Maja Larsen er derfor heller ikke i tvivl om, at triageringen giver en bedre behandling af borgerne. Data fra evalueringen viser det samme: Hvor det tidligere var vanskeligt at få et klart overblik over, hvornår sårbehandlingen var opstartet hos den enkelte borger, er der nu i næsten alle tilfælde en registrering af, hvornår såret er opstået. Og hvor man før sårtriageringen havde registreret den korrekte diagnose af omkring halvdelen af alle sår, er alle sårs diagnose nu korrekt registreret.

- Det er vigtigt, at sårene er diagnosticeret rigtigt, for det er afgørende for, hvilken behandling der sættes i værk. Men det er også vigtigt at understrege, at de her resultater ikke kommer af sig selv: Man har i Vordingborg Kommune øget tiden, der er afsat til at opstarte behandlingen af et sår, hvilket har resulteret i bedre og mere effektiv behandling. Man har omhyggelige handlingsanvisninger, og det betyder, der bliver fulgt op på tingene i rette tid. Der tages kontakt til sårambulatorier og læger på rette tidspunkt, hvis det er nødvendigt. Det faglige niveau er ganske enkelt øget over hele linjen, siger Gry Maria Hoffmeier.

Derfor er vurderingen også, at der er et stort potentiale i at udrulle systemet til andre kommuner i regionen. I begyndelsen af februar afholdt Steno Diabetes Center Sjælland et møde, hvor man informerede ledere og sårsygeplejersker fra andre af regionens kommuner om modellen.

- Et langt stykke hen ad vejen er det her en pakkeløsning, som også kan implementeres i andre kommuner. Det er klart, at det skal tilpasses den enkelte kommune, og det koster nogle ressourcer at implementere i form af tid til at udvikle nye arbejdsgange og oplæring og uddannelse af personalet. Og så er ledelsesopbakning afgørende. Men læringen fra Vordingborg Kommune er helt uden tvivl, at den indsats er godt givet ud, slutter Gry Maria Hoffmeier.