Forsker ønsker at forandre fremtidens voksne gennem nutidens børn og unge
torsdag den 17. oktober 2024
Danmark står over for betydelige sundhedsudfordringer i befolkningen. Med omkring 50-60 procent af voksne, som kæmper med overvægt og fysisk inaktivitet, er der en stigende forekomst af livsstilssygdomme og multisygdomme. Det fremhæver behovet for både handling og nytænkning, mener Therese Lockenwitz Petersen, som er Ph.d. og forsker i Forskningsenheden PROgrez i Region Sjælland.
- Børn og unge bevæger sig mindre og mindre. Så vi håber at finde en metode, hvor vi kan forandre fremtidens voksne gennem nutidens børn og unge. Hvis vi skal gøre en forskel for fremtidens sundhedsudfordringer, skal vi fokusere på tidlige indsatser gennem bl.a. fysisk aktivitet og bevægelse, siger Therese Lockenwitz Petersen.
Lokal bevægelse
Therese Lockenwitz Petersen er en del af projektet "Lokalsamfund i Bevægelse", der fokuserer på at fremme sunde bevægelsesvaner blandt børn i alderen 6-12 år i deres lokalområde. En central del af projektet er den systemiske tilgang, hvor der lægges vægt på samarbejdet med kommune og lokalsamfundet for at skabe innovative løsninger til komplekse udfordringer, såsom fysisk inaktivitet og overvægt.
Traditionelle forskningsmetoder kan have svært ved at gennemskue og løse sådanne komplekse udfordringer, der kræver en mere helhedsorienteret tilgang. Dette projekt søger derfor at inddrage hele lokalsamfundet og kommunen i løsningsprocessen gennem samarbejde via bl.a. "Group Model Building".
- Det er utrolig spændende at arbejde med lokalområder, da det udfordrer min opfattelse af virkeligheden baseret på den teori og eksisterende viden, jeg besidder, forklarer hun og fortsætter. Jeg kan have en teoretisk idé hjemmefra, men når jeg er ude, oplever jeg ofte, at vores tidligere vurderinger skal tilpasses for at virke ude i praksis. Det kan vise sig, at den retning, vi oprindeligt havde planlagt, slet ikke er den rigtige, og det bliver tydeligt, at forståelsen af situationen på stedet er af afgørende betydning.
Væk fra traditionel forskning
Metoden, der udforskes, er en systemorienteret tilgang, der fokuserer på at ændre systemet over tid, hvor lokalområdet betragtes som det centrale system. Projektet bevæger sig dermed væk fra traditionelle individcentrerede interventioner.
Lokalsamfundet arbejder gennem tre workshops og efterfølgende arbejdsgrupper med at identificere og implementere bæredygtige løsninger sammen med lokalområdet baseret på de specifikke behov.
- Nogle arbejdsgrupper vil måske gerne arbejde med strategiske indsatser, mens andre vil arbejde med enkeltstående event. Målene kan være alt lige fra flere cykelstier eller nye foreningstilbud til mere viden om sunde måltidsvaner eller indsatser, der styrker foreningsliv og fællesskab. Vi ved det ikke endnu, for aktiviteterne beslutter civilsamfundet selv. Det er en af de fine elementer ved projektet, at der bliver prioriteret i forhold til de lokales ønsker.
Et særligt element i projektet er ønsket om at styrke kommunens og de kommunale medarbejderes kompetencer til at fortsætte og gennemføre lignende processer på egen hånd.
Epidemiologi og data-tung forskning
Therese Lockenwitz Petersen har en baggrund inden for epidemiologi og data-tung forskning. Hun har tidligere arbejdet med befolkningsundersøgelser og fysisk aktivitet i børnefamilier. Det er fra denne baggrund, at hun finder stor interesse i at integrere hendes data-drevne viden ind i komplekse interventioner rettet mod komplekse problemområder og en systemorienteret tilgang.
- Jeg ser det næsten som min forpligtelse at engagere mig i det her arbejde. Mistrivslen vokser blandt børn og unge pga. mange komplekse faktorer. Vi ser, at datadrevne interventioner viser sin styrke, da det kan indgå som en væsentlig ressource i udviklingen af komplekse interventioner, hvor nøjagtig og nuanceret indsigt kan støtte arbejdet med at forbedre sundheden og trivslen for både børn og voksne, siger hun.
Therese Lockenwitz Petersen mener, at der er en stor værdi i at være fysisk til stede i lokalsamfundene for at forstå og lære af dem.
- Jeg oplever, at vi bygger bro mellem forskning og praksis – og det skaber noget, som er meget mere bæredygtigt på sigt. Jeg ser det som en mulighed for at komme tættere på at løse nogle af de komplekse udfordringer og finde nye måder at arbejde på for at opnå en sundere befolkning i fremtiden,” siger hun.
Faktaboks
- Den systemorienterede tilgang bygger på erfaringer fra Australien og har tidligere været anvendt i andre forskningsfelter inden for forebyggelse. Ved at implementere metoden i en dansk kontekst ønsker projektet at afdække, om den kan fungere og skabe positive resultater på lokalt plan i Danmark.
- Forskningen er en del af et større samarbejde med deltagelse af fem kommuner (Vordingborg, Halsnæs, Odsherred, Syddjurs og Randers) og fem forskningsinstitutioner (Steno Diabetes Centrene i Aarhus, Sjælland og Copenhagen, samt Aarhus Universitet og Deakin University, Australien.)
- Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.