Sårcenter kortlægger patienters sundhedskompetencer

På sårcenteret i Slagelse kortlægger de systematisk patienternes sundhedskompetencer – og det giver bedre forudsætninger for at hjælpe patientgrupper, der ellers har været vanskelige at nå.

Steno Diabetes Center Sjælland har sammen med sårcenteret på Ortopædkirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus startet et projekt om kortlægning af patienternes sundhedskompetencer. Her undersøger personalet på centeret helt systematisk patienternes individuelle forudsætninger i deres møde med sundhedsvæsnet – og det giver rigtig god mening, fortæller sårsygeplejerske Karina Rosengren:

- Der kommer patienter i sårcenteret, som vi må konstatere, at vi har meget vanskeligt ved at nå, forstået på den måde, at den information og de ydelser, vi mener at levere, ikke nødvendigvis er det samme, som patienterne oplever at modtage. Det kan fx handle om samtaler om ændret livsstil, øget egenomsorg og lignende. Vi er meget nysgerrige på, hvad det er, vi ikke gør rigtigt i mødet med den patientgruppe. Taler vi bare forbi hinanden – eller hvor ligger problemerne?

Et tilbud om differentieret behandling

Af netop denne årsag spidsede Karina Rosengren ekstra ører, da hun i forbindelse med sin masteruddannelse i sundhedsfremme blev præsenteret for begrebet sundhedskompetencer af blandt andre strategisk konsulent Liv Stubbe Østergaard fra Steno Diabetes Center Sjælland.

- I bund og grund handler det om at tilbyde differentieret behandling. Hvordan kan vi i sundhedsvæsnet imødekomme patienter med forskellige forudsætninger for at navigere i sundhed og sygdom? Projektet på sårcenteret i Slagelse drejer sig om dialogen med patienterne, og om at sikre en tilpasset opfølgning – altså at sørge for, at vi i sidste ende leverer en service, der responderer på den enkeltes behov og sundhedskompetencer, forklarer Liv Stubbe Østergaard.

Patienterne vil gerne være med

Som en del af projektet har Karina Rosengren sammen med en kollega udviklet en overordnet spørgeramme, som de og deres kolleger skal benytte sig af. Den består af fem områder, som man skal rundt om i løbet af en patientsamtale (se box).

- Det er en vigtig detalje, at der ikke er tale om et fastlagt spørgeskema, for min måde at spørge og kommunikere med patienterne på er forskellig fra mine kollegaers. Derfor har vi gjort det mere overordnet og mindre låst, men tanken er, at man i løbet af en eller to konsultationer kommer rundt om alle de fem områder og dermed kortlægger den enkelte patients sundhedskompetencer, siger Karina Rosengren.

Og den nye spørgeramme er blevet taget godt imod af dem, det hele drejer sig om: Patienterne. Karina Rosengren forklarer, at patienterne gerne vil fortælle om sig selv og generelt er meget positivt indstillede.

Øger arbejdsglæden og den faglige tilfredshed

Fordi spørgerammen netop hjælper i mødet med en patientgruppe, som ellers har været vanskelige at tilbyde tilstrækkelig hjælp, så øger det glæden ved at gå på arbejde, fortæller hun videre:

- Det gør arbejdsdagen mere interessant, fordi vi kommer et lag dybere i forhold til den her patientgruppe. Jeg synes, det er en klar hjælp til et møde i øjenhøjde og giver en øget forståelse for patientens situation og forudsætninger – hvad er realistisk, at patienterne kan være med til? Det betyder, at vi kan få skabt et fælles grundlag for at tage beslutninger sammen med den enkelte patient.

Selvom projektet har vist sig at give en større faglig tilfredshed, så har det ikke været uden udfordringer: Trods opbakning i både personalegruppen og hos ledelsen i centeret, så er det ofte svært at ændre på sine vante arbejdsmønstre.

- Det kan være udfordrende at skulle ændre på ens normale arbejdsvaner. Men projektet har gjort os meget mere nysgerrige på hinandens metoder i personalegruppen, og jeg synes, det har ført til nogle meget spændende samtaler og faglige diskussioner, siger Karina Rosengren.

Fælles viden er nødvendig

En anden udfordring er, at det har vist sig vanskeligt at rumme indsigterne fra samtalerne i Sundhedsplatformens (SP) journalsystem. Derfor er de på sårcenteret lige nu nødsaget til at arbejde med et papirnotat ved siden af den elektroniske journal, så de sikrer, at alle har adgang til samme viden om patientens sundhedskompetencer.

- Hele udgangspunktet er, at vi skal undersøge, hvad vi kan gøre for at tilpasse os den enkelte patient. Målet er jo, at vi ikke bare ændrer den måde, vi taler med patienten på, men også laver om i vores opfølgning og aftaler med patienten, så de passer til den enkeltes forudsætninger. Derfor er det selvfølgelig helt essentielt, at alle i sårcenteret ved, hvad der er udgangspunktet, og hvad der er aftalt, understreger Karina Rosengren.

Derfor har man altså valgt den pragmatiske og lavteknologiske løsning indtil videre. På sigt er målet at få lavet et format, som kan indarbejdes i SP.

De næste skridt

Projektets målsætning er at forme et koncept, som kan være til inspiration for andre lignende afdelinger. Grundelementerne i konceptet vil være afdækning af sundhedskompetencer, journalisering, vidensdeling og tilpasset opfølgning.

Fra 2025 overgår udviklingsprojektet til et forskningsprojekt, som vil have fokus på at følge i patientens fodspor i forhold til dialog om og opfølgning på sundhedskompetencer. Forskningsprojektet vil samtidig indeholde et tværsektorielt blik.