Projekt med fællesklinik stopper

20. december 2022

Men selvom klinikken ikke fortsætter, er der meget god læring at tage med fra projektet, der i to år har tilbudt patienter med både diabetes og hjertekarsygdom behandling i én fælles klinik.

I 2020 etablerede Steno Diabetes Center Sjælland Fællesklinikken i samarbejde med Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Det var et projekt, der skulle tilbyde personer med samtidig diabetes og hjertekarsygdom én indgang til sygehusbehandling. Efter to års projektperiode valgte man i november 2022 ikke at videreføre klinikken – på trods af høj patienttilfredshed med projektet.

– Det kan lyde paradoksalt, men vores patienter var simpelthen for syge. Vi fik henvist meget få fra de praktiserende læger, og i stedet kom langt hovedparten af patienterne fra sygehusets diabetes- og hjerteambulatorier, og det betød, at de som udgangspunkt var ret velbehandlede, og behandlingseffekten i Fællesklinikken i sidste ende var mindre. Vi opnåede positive resultater med de deltagende patienter, men vi ville sandsynligvis have fået bedre resultater, hvis de ikke kom til os så sent i deres sygdomsforløb. Behandlingspotentialet var ganske enkelt mindre, end hvis de har blevet henvist fra almen praksis, forklarer overlæge og daglig leder af Fællesklinikken Anne Merete Boas Soja.

Direktør i Steno Diabetes Center Sjælland, Lise Tarnow, er enig:

– Patienterne blev henvist fra højt specialiserede ambulatorier, og så bliver gevinsten ved at lade dem behandle af de samme specialister i en fælles klinik ganske enkelt for lille. Men det ændrer ikke ved, at der er et stort potentiale i at etablere et tilbud til multisyge patienter, der fokuserer på at forebygge forværring af deres tilstand, undgå indlæggelser og højne deres livskvalitet.

Bedre tid og tilgængelighed
For selvom klinikken nu nedlægges, så er der mange gode erfaringer at tage med fra projektet. Patienterne har i deres evaluering blandt andet fremhævet tilgængeligheden: At der så at sige var luft i systemet til, at de hurtigt kunne komme i kontakt med specialisterne og havde en oplevelse af, at der var tid til at tale med behandlerne. Det gav en følelse af tryghed.

– Der ligger da en læring i, at det måske er noget, som vi ikke i tilstrækkelig grad tilbyder patienterne i vores øvrige ambulatorier i dag. Det tager vi med i det videre arbejde, siger Lise Tarnow.

– Og selvom jeg siger, at behandlingspotentialet var begrænset hos den patientgruppe, vi endte med at behandle i Fællesklinikken, så oplevede de stadig forbedringer i deres behandling. Vi kan se, at patienterne tabte sig – noget som ellers er vanskeligt at opnå, at de fik lavere kolesteroltal, og der kom bedre styr på deres langtidsblodsukker og blodtryk, kliniske behandlingsresultater, der har betydning for deres fremtidige risiko for hjertekar-hændelser, supplerer Anne Merete Boas Soja.

Tættere samarbejde med almen praksis
I evalueringen af projektet fremhæver de involverede behandlere fra Fællesklinikken, at de har lært meget fra hinandens specialer i projektet. De peger på god mulighed for sparring og læring i hverdagen – både internt mellem sygeplejerskerne fra de to specialer og mellem sygeplejersker og læger.

– Der er ingen tvivl om, at den her øgede viden om hinandens specialer er noget, som i sidste ende kommer patienterne til gode – også i de respektive ambulatorier. På den måde synes jeg, at der er meget godt at tage med fra projektet, og jeg leger stadig med tanken om etablere et andet tilbud til målgruppen. Men så skal vi have tænkt de praktiserende læger ind i projektet helt fra projektstart, så vi får henvist flere patienter tidligere i deres sygdomsforløb. På den måde vil vi for alvor kunne flytte noget for dem, siger Anne Merete Boas Soja, som bakkes op af Lise Tarnow:

– Det er en meget vigtig pointe! Patienterne skal overvejende komme fra primær sektor, hvor deres udfordring med at skulle forholde sig til flere forskellige ambulatorier inde på sygehuset i øvrigt også er størst. Jeg tror, at man en anden gang skulle designet projektet og klinikken i samarbejde med lægerne så almen praksis, så de bedre kan se potentialet i tilbuddet.

Bedre læring på tværs
Både Lise Tarnow og Anne Merete Boas Soja kan altså se et potentiale i at etablere en anden model, der tager hånd om gruppen af multisyge patienter. Lise Tarnow siger, at der bør arbejdes videre med flere forskellige dele af projektet – bl.a. den systematiske læring på tværs af specialerne.

– Det rummer et stort potentiale, og der kunne vi passende forsøge at udnytte, at vi i Region Sjælland har nogle store medicinske afdelinger. Diabetessygeplejersker arbejder jo allerede i samme afdeling som eksempelvis hjertesygeplejerskerne, og vi kan helt sikkert godt blive bedre til at undervise på tværs af afdelingen og sparre med hinanden, siger hun og fortsætter:

– Og så tror jeg, at hvis man skal etablere et andet fælles behandlingstilbud til multisyge patienter, så skal man udforske en mere behovsstyret tilgængelighed. Altså en model, hvor det ikke er alle patienter, som får tilbudt de samme kontroller med helt ens intervaller: De patienter, som har det største behov for behandling, kommer oftere i ambulatoriet, mens de mere stabile patienter ses sjældnere. Simpelthen for at udnytte ressourcerne i vores sundhedsvæsen bedst muligt.