Diabetessygeplejerske Trine Larsen (tv), sårsygeplejerske Maja Fischer Juul Larsen (midt) og afdelingsleder Charlotte Nielsen (th) står bag et nyt projekt i Vordingborg Kommune, som skal sikre en mere systematisk tilgang til sårbehandlingen i den kommunale sygepleje.

Struktureret og ensartet sårbehandling i Vordingborg Kommune

22. september 2022

Vordingborg Kommune har med støtte fra Steno Diabetes Center Sjælland startet et projekt med triage af kommunens borgere med behov for sårbehandling. Det skal sikre en fokuseret og struktureret tilgang til sårbehandlingen, som fylder meget i den kommunale sygepleje.

Vordingborg Kommune har netop startet et projekt, hvor der arbejdes med sårtriagering blandt kommunens ældre borgere, der modtager sygepleje. Her opdeler man borgere med diabetiske og andre typer sår i henholdsvis en grøn, gul og rød gruppe, afhængig af, hvor alvorlig såret er. Efterfølgende behandles de enkelte grupper ud fra hvert sit sæt af nøje beskrevne retningslinjer.

– Det skal ses som et redskab til vores sygeplejersker og assistenter, som hver dag behandler borgere med den her type problemstillinger – uden nødvendigvis at være specialister i netop sårpleje. De gør uden tvivl et godt stykke arbejde i dag, men det handler om at få en mere struktureret og ensartet tilgang omkring borgerne, om at få overblik over kommunens sårpatienterne og også om at skabe tryghed om opgaveløsningen blandt medarbejderne, forklarer afdelingsleder for Uddannelse og udvikling i Afdeling for Pleje og Omsorg i Vordingborg Kommune, Charlotte Nielsen.

Kommunen arbejder i forvejen med at triagere borgere med fokus på tidlig opsporing af sygdom hos kommunens ældre, som modtager pleje. Det har vist sig meget effektivt, og det er erfaringerne herfra, man forsøger at udnytte i sårplejen.

Samarbejde på tværs af specialer

Tilløbet til det nye projekt startede i 2021, hvor kommunen fysisk samlede sine sygeplejespecialister, det vil sige diabetessygeplejerske, sårsygeplejerske og palliativ sygeplejerske. Indtil da havde de haft kontor forskellige steder i kommunens i alt syv distrikter, og da specialisterne flytter ind på én matrikel, opstår ideen om at etablere et samarbejde på tværs omkring diabetiske sår.

– Vi kiggede mod Aalborg Kommune, fordi de har erfaring med noget lignende. Men vi endte alligevel med at udvikle vores egen model med inspiration fra dem, fordi vi udover at give den rette behandling til den enkelte sårtype og borger også vil gøre det mere tydeligt, hvornår vi skal henvise borgerne videre til udredning eller behandling, forklarer sårsygeplejerske Maja Fischer Juul Larsen.

Konkret har de i projektgruppen udarbejdet en guide til personalet i den kommunale sygepleje. Hos borgeren skal de fotografere såret og registrere sårets karakteristika og udvikling i en app, som derefter tildeler såret en farvekode. Afhængig af, om såret er i den grønne, gule eller røde gruppe er der forskellige retningslinjer for den videre sårpleje og –behandling. Triageringsværktøjet er udviklet i samarbejde med Dansk Telemedicin, og er integreret i den eksisterende sårdatabase (pleje.net).

– Tidligt i projektet vælger vi at række ud mod Steno Diabetes Center Sjælland, fordi de diabetiske sår udgør en stor del af de komplicerede sår. Og der blev vi heldigvis mødt med lutter vejvilje, og vi har siden fået hjælp til projektledelse, vigtig sparring omkring retningslinjerne og støtte til at lave de forskellige guides til personalet, fortæller diabetessygeplejerske Trine Larsen.

En problemstilling som fylder meget

Charlotte Nielsen forklarer, at behandling af forskellige typer af sår generelt er noget, der fylder meget i den kommunale sygepleje – og selvsagt også for den enkelte borger:

– Vi plejer at sige, at cirka en tredjedel af de borgere, som modtager kommunal sygepleje, har et behandlingskrævende sår. Og håbet med det her projekt er selvfølgelig, at de fremad vil få en mere ensrettet og bedre behandling, så de kan spare nogle ture til sårambulatoriet og i det hele taget få en højere livskvalitet.

Hvis et sår bliver vurderet til at høre til i den røde gruppe, kan det fx være, fordi der er tegn på infektion. Alle sår i denne gruppe kræver omgående handling, mens de grønne sår har en ukompliceret heling og derfor ikke kræver nogen ændring i behandlingen. Midtergruppen, de gule sår, kan være sår, der vokser, eller sår, hvor der ikke er tegn på, at de heler. De bliver derfor drøftet på et ugentligt møde blandt personalet i distriktet, hvor de kan få sparring fra kommunens sygeplejespecialister.

Større tryghed, bedre behandling og fælles front

Et andet vigtigt element i projektet er, at sygeplejersker og assistenter modtager undervisning i behandling af sår.

– Fordi vi får den her meget strukturerede dokumentation af arbejdet med sår i kommunen, vil det også vise sig, om der er behov for supplerende kompetenceudvikling på specifikke områder, forklarer Maja Fischer Juul Larsen, som også understreger, at alle vejledninger mv. i projektet er udarbejdet med afsæt i de evidensbaserede retningslinjer fra Dansk Selskab for Sårheling.

Derfor er målet også, at kommunens sygeplejersker og assistenter bliver fagligt bedre rustet til at håndtere sår – og dermed også får endnu mere mod opgaven, som i nogle tilfælde godt kan være meget kompliceret.

– Kollegerne, der møder borgerne i hverdagen, skulle gerne føle sig på sikrere grund med nogle faste rammer for sparring og undervisning og med vores vejledningen i hånden, der sammen med en app hjælper til med at inddele borgerne i forskellige behandlingsgrupper. Samtidig får vi skabt en fælles front med regionens sårambulatorier og diabetesambulatorier, som vi i forvejen har et virkelig godt samarbejde med, fordi der er nogle helt præcise retningslinjer for, hvordan vi behandler sår her i kommunen, siger Trine Larsen.

Lige nu bliver projektet pilottestet i to af kommunens i alt syv distrikter. Efter planen udrulles projektet til næste år i de øvrige distrikter. Som led i projektet bliver der løbende målt på forskellige indikatorer, som knytter sig til patientsikkerhed og selve sårbehandlingen, ligesom der bliver gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet.