Sundhedsformidling i øjenhøjde

3. december 2021

I samarbejde med Kalundborg Kommune og den boligsociale helhedsplan i Kalundborg har Steno Diabetes Center Sjælland startet et nyt projekt om sundhedsformidling og brobygning til sundhedsvæsenet. Målet er at forbedre sundhedstilstanden og øge handlemulighederne blandt de borgere, som ellers kan være svære at nå, ved at bruge peer to peer-metoden.

Der er store smil, kaffe på kanden og generel imødekommenhed i Klosterparkens fælleshus i Kalundborg. Her har vi sat to kvinder i stævne for at høre lidt mere om, hvorfor de begge har valgt at engagere sig i projektet om sundhedsformidling i Kalundborg Kommune. Vores mødested er ikke valgt tilfældigt, for Klosterparken er del af den boligsociale helhedsplan – og dermed er beboerne dér i målgruppen for projektet.

– Da jeg kom til Danmark, havde jeg store udfordringer med at finde rundt og falde til i samfundet. Det var en stor omvæltning, og jeg har siden mødt mange andre med samme udfordringer. Dem vil jeg gerne være med til at hjælpe, så de finder deres ben i det danske samfund, forklarer 39-årige Rola Said, som har palæstinensisk baggrund, og har boet i Danmark i 19 år. Ved siden af hende supplerer Khadija Yasin, som er 52, og har næsten syv års erfaring med det danske samfund:

– Sådan er det bare: Hvis man er i stand til at hjælpe, så er man også forpligtiget til det. Jeg stammer fra Syrien, mit modersmål er arabisk, og jeg kender den arabiske kultur og måde at tænke på. Derfor kan jeg være med til at gøre en forskel for andre med arabisk baggrund i Danmark. Jeg kan være med til at hjælpe dem med livsstilen og til at få et bedre liv i Danmark.

Til kamp mod ulighed i sundhed

Begge kvinder er blandt de første, der har gennemført uddannelsen til sundhedsformidlere. Projektet uddanner ressourcestærke borgere i fx boligsociale områder til at fungere som frontfigurer og være opsøgende over for andre borgere, formidle viden om sund levevis med udgangspunkt i borgernes behov, og være brobyggere til kommunale sundhedstilbud og andre tilbud i nærmiljøet. Sundhedsformidlernes ønske om at hjælpe andre i deres nærmiljø, som kan spejle sig i dem, er på mange måder selve kernen i projektet, fortæller strategisk konsulent i Steno Diabetes Center Sjælland, Liv Stubbe Østergaard:

– I mange kommuner står man med den udfordring, at der er nogle grupper af borgere, som kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsnet. De føler sig ikke mødt, og anvender ikke de kommunale sundhedstilbud. Derfor har vi taget initiativ til dette projekt, hvor vi uddanner borgere, der i udgangspunkt har samme baggrund som målgruppen. De kan fungere som troværdige rollemodeller, kan sætte sig ind i målgruppens situation og kender til målgruppens hverdag og barrierer i forhold til et sundt liv – og i forhold til at navigere i sundhedsvæsnet. Som led i uddannelsen får de også en grundlæggende viden om sundhedsfremme og formidling, samtidig med at der hele tiden er fokus på, at de ikke er sundhedsprofessionelle, men netop brobyggere og peers, siger hun.

Kalundborg Kommune er partner i projektet og hilser initiativet velkomment: Her håber man, at projektet kan være med til at løfte borgerne særligt i de områder, hvor man ved, at der er en socialt betinget ulighed i sundhed.

– Vi kan jo se, at der er nogle af kommunens borgere, som ikke benytter sig af vores sundhedstilbud. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at tilbuddene ikke matcher borgernes behov, men vi er sikre på, at en af hovedårsagerne er, at borgerne ikke kender til tilbuddene. Vi når ganske enkelt ikke langt nok ud med vores kommunikationsindsatser, siger Mette Gry Münchow, teamleder for Sundhed og Udvikling i Kalundborg Kommune.

Formidling og brobygning

Sundhedsformidlerne kan nemlig noget, som er meget vanskeligt at opnå med andre kommunikationsindsatser: De har ofte selv stået i en lignende situation som målgruppen og kan derfor møde borgerne, hvor de er og i øjenhøjde.

– Vi har holdt et dialogmøde med et hold af nye borgere i Danmark på en sprogskole, hvor vi fik rigtigt gode tilbagemeldinger fra deltagerne. Både blandt eleverne og underviserne. På mødet fortalte vi om kost og sundhed, og der er allerede aftalt et nyt møde, hvor vi skal tale med deltagerne om mental sundhed, forklarer Rola Said.

Projektet har altså ikke udelukkende fokus på diabetes, men på sundhed generelt. På samme måde fokuserer det ikke udelukkende på borgere med etnisk minoritetsbaggrund, men alle beboere i området.

– Helt overordnet handler projektet både om oplysning og brobygning og at nå dem, der kan være svære at nå for det etablerede system: Sundhedsformidlerne har et bagland og et netværk, de kan aktivere og involvere. De opsøger målgruppen og afholder dialogmøder, hvor borgerne færdes og lever deres hverdagsliv. For vi må konstatere, at der blandt de borgere, som egentlig er i kernemålgruppen for vores sundhedstilbud, er grupper, vi ikke er i kontakt med i dag, siger sundhedskonsulent Tanja Tang Jensen, der også er kommunens tovholder på projektet.

Sundhedsformidlerne kan blandt andet holde dialogmøder i boligområder, på jobcentre, arbejdspladser, sprogcentre, foreninger og i private netværk. På dialogmøderne kan repræsentanter fra kommunen komme ud og i samarbejde med sundhedsformidlerne fortælle om de kommunale sundhedstilbud. Sundhedsformidlerne kan også selv tage initiativ til at starte sundhedsrelaterede indsatser op, fx gå-klubber, madfællesskaber mm.

Ligeværdigt møde med sundhedsvæsnet

Indtil nu har 10 borgere fra Kalundborg gennemført uddannelsesforløbet og kan kalde sig sundhedsformidlere. De er i starten af deres virke, og derfor er det stadig i høj grad Tanja Tang Jensen og hendes samarbejdspartner fra den boligsociale helhedsplan, der hjælper med at skabe kontakt til eksempelvis sprogskolen.

– På sigt er det meningen, at vi skal arbejde mere selvstændigt og selv lave aftaler rundt omkring i lokalsamfundet. Vi skal lave dialogmøder med hold, som vi gør på sprogskolen, men vi skal også arbejde mere individuelt med enkelte borgere, hvor vi kan støtte og guide dem i deres møde med det danske sundhedsvæsen, siger Khadija Yasin.

Og selvom projektet stadig er i sin spæde start i Kalundborg Kommune, har man allerede erfaring fra andre steder med lignende initiativer:

– Man har blandt andet haft tilsvarende projekter på Vestegnen i Hovedstaden og i kommuner i Jylland, og det har været en succes. Med sundhedsformidlerne bliver det muligt at rykke på magtbalancen i borgeres møde med det offentlige og med sundhedsvæsnet, fordi sundhedsformidlerne kan være med til at invitere repræsentanter fra sundhedsvæsenet ud til dialogmøder og arrangementer, der hvor borgerne lever og bor, i stedet for at borgerne altid skal indgå i systemets rammer. Sundhedsformidlerne kan også være med til at gøre selve mødet med systemet bedre, da de har en god fornemmelse for borgernes situation og kan skabe en tillid og tryghed for målgruppen. Vi håber selvfølgelig, at sundhedsformidlerne vil blive anvendt i Kalundborg Kommune, og at borgerne oplever, at de gør en forskel. På sigt kan der så etableres lignende tilbud i andre kommuner i Region Sjælland, slutter Liv Stubbe Østergaard.