Klinisk udviklingssygeplejerske Hanne Bondehøj (tv) og klinisk diætist Sofie Wendelboe (th) ville gerne fremme sygdomsmestring hos personer med diabetes i hæmodialysebehandling. Nu er delelementer fra deres projekt
blevet en del af hverdagen på Dialyseafsnittet på Nykøbing Falster Sygehus.
Sygdomsmestring i dialysen
19. april 2021
Personer med diabetes i hæmodialysebehandling har fået et nyt tilbud i Dialyseafsnittet på Nykøbing Falster Sygehus, som sigter mod at øge deres livskvalitet. Projektet er finansieret med midler fra Satspuljen og gennemført i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland.
Personer i dialysebehandling lever oftest med en nyrefunktion på under ti procent. Eftersom nyrerne ikke er i stand til at rense blodet for affaldsstoffer, går de rundt i en kronisk let forgiftet tilstand, hvilket er meget behandlingskrævende: Ud over store daglige doser med forskellige typer medicin, er denne patientgruppe tvunget til at møde ind på hospitalet tre gange om ugen for at få renset deres blod mekanisk. Hver behandling tager et sted mellem tre og fem timer, og det er dette meget specielle behandlingsmønster, som er selve udgangspunktet for et forbedringsprojekt på Dialyseafsnittet på Nykøbing Falster Sygehus.
– Både Sofie og jeg har været i specialet i årevis, og det betyder, at man opnår en god relation med den her gruppe patienter, indleder klinisk udviklingssygeplejerske Hanne Bondehøj med henvisning til sin kollega, klinisk diætist Sofie Wendelboe. Hun uddyber: – Patienterne tilbringer mange timer hver uge på afsnittet, mens de er i dialyse. Oftest uden at foretage sig noget særligt, og så opstod tanken: Tænk, hvis man kunne bruge den tid på at gøre noget ekstra for dem og deres livskvalitet.
Med afsæt i den tanke, midler fra Satspuljen i ryggen samt støtte fra et nyetableret samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland startede Sofie Wendelboe og Hanne Bondehøj i 2019 et projekt, som fokuserer på sygdomsmestring i dialysen.
Sengecykler giver bedre rensning af blodet
I projektet koncentrerede de sig om de dialysepatienter, der tillige har diabetes: Det er en ekstra hårdt belastet patientgruppe med en endnu kortere gennemsnitlig levetid, og udgangspunktet var at udnytte den gode relation mellem patient og personale til at motivere patienterne til bl.a. at dyrke motion, mens deres blod bliver renset. Derfor blev der produceret en række små træningsfilm med enkle øvelser, som kan udføres af patienterne, mens de er i dialysebehandling. Desuden blev der indkøbt sengecykler, der ligeledes kan bruges under behandlingen.
– Særligt sengecyklen var en stor succes. Det smittede, når en patient på stuen begyndte at cykle; så fik flere lyst til at prøve. Cyklen kan også betjenes af benamputerede, hvis man spænder det raske ben fast på pedalen. Vores udgangspunkt var, at al bevægelse var en succes, og vi oplevede, at der blev cyklet i alt mellem to minutter og tre timer per behandling, forklarer Sofie Wendelboe.
Sengecyklerne og de øvrige motionstiltag viste sig at have en rigtig god effekt på patienterne: Man kunne således måle en bedre rensning af blodet, ligesom patienterne oplevede færre krampeanfald under behandlingen, øget gangdistance og mindre træthed mellem behandlingerne – og mindre kedsomhed, mens de var i behandling.
Diabeteskontrol under dialysen
Et andet element i projektet var et tilbud om kontinuerlig blodsukkermåling med et såkaldt CGM-system. De patienter, som tog imod tilbuddet, oplevede blandt andet bedre nattesøvn, fordi de ikke længere behøvede at være bange for at få for lavt blodsukker om natten, de fik en bedre regulering af deres diabetessygdom, huskede at få spist inden blodsukkeret blev for lavt, bedre medicinering og derfor også en øget livskvalitet.
Dialysepatienternes liv er generelt meget præget af deres sygdom. De tilbringer som nævnt flere timer på sygehuset hver anden dag, og deres behandling er bivirkningstung. Det er vanskeligt for mange også at have overskud til at møde op til kontroller og samtaler imellem deres dialysebehandlinger. Derfor etablerede man i projektet et samarbejde mellem Dialyseafsnittet og Diabetesambulatoriet, så patienterne blev tilset af en diabetessygeplejerske, mens de var i dialyse – og ligeså med samtaler med sygeplejerske og diætist.
– Flere af vores patienter var blevet afsluttet fra diabetesambulatoriet pga. for mange udeblivelser. Men når ambulatoriet kommer til dem, mens de er i dialyse, undgår man jo fuldkommen udeblivelser, samtidig med at diabetessygeplejerskerne havde fri adgang til alle de blodprøver, de ønskede. Det betyder, at patienterne havde mulighed for en bedre regulering af deres diabetesbehandling, forklarer Hanne Bondehøj.
Mindre fokus på diabetes
På samme måde blev der også lavet sygeplejerske- og diætistsamtaler med patienterne, mens de var i behandling. Det er tidsbesparende for patienterne, samtidig med at den generelle nærhed af diætist og sygeplejerske gav øget tryghed og et rum for fortrolighed.
– I samtalerne tog vi udgangspunkt i en særlig samtalemodel, som er udviklet af Steno Diabetes Center, som kaldes Min Dag. Det er et redskab, som sikrer, at man i samtalen når rundt om hele patientens døgn, og det viste sig meget nyttigt. Det gav anledning til et større indblik i patienternes hverdagsliv og fremmede samarbejdet, så vi på den måde kunne hjælpe dem bedre. Blandt andet fordi man både får et indtryk af de dage, hvor de går i dialyse, og de dage, hvor de ikke gør, forklarer Hanne Bondehøj.
I løbet af projektet blev det tydeligt, at patienternes diabetessygdom generelt fylder meget lidt i deres strategi til at komme gennem hverdagen.
– På forhånd havde jeg en klar fornemmelse at, at vi talte meget lidt om diabetes i diætistsamtalerne. Og i projektet, hvor det var planlagt, at samtalerne skulle tage udgangspunkt i diabetessygdommen, stod det klart, at de generelle anbefalinger ved diabetes i forhold fx kulhydrater og kostfibre slet ikke var relevant for den enkelte. Deres liv handler om nogle helt andre problemer i relation til mad og ernæring: Det handler om dårlige tænder, udpræget forstoppelse, voldsom træthed – og om overhovedet at få spist noget som helst i løbet af dagen. Derfor kom diætistsamtalerne i høj grad til at dreje sig om sygdomsmestring og om kombinationen af diabetes og dialyse, siger Sofie Wendelboe.
Projektet blev afsluttet i 2020, og dele af det er efterfølgende blevet implementeret i Dialyseafsnittet: Sengecyklerne er nu en fast bestanddel af hverdagen, det samme gælder samarbejdet med Diabetesambulatoriet, hvor sygeplejerskerne nu fast laver kontrol, mens patienterne er i dialyse. Desuden har Hanne Bondehøj og Sofie Wendelboe gennemført en række virtuelle undervisningsgange for alle i hele landet med interesse for diabetes og/eller dialyse med deltagelse af flere faggrupper.
Kort om Sygdomsmestring i dialysen
Projektet blev finansieret med midler fra Satspuljen og afviklet i Dialyseafsnittet på Nykøbing Falster Sygehus i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland.
Projektet var målrettet personer med diabetes i hæmodialysebehandling.
I alt blev 23 patienter inkluderet og interventionerne sigtede mod bedre regulering af deres diabetesbehandling, bedre rensning af blodet og generelt højere livskvalitet.