Øvrige
Socialkompas.dk
Find fællesskaber og sociale tilbud
Socialkompas bygger bro mellem borger, civilsamfund og kommune.
Socialkompas er en digital platform, som samler sociale tilbud til gavn for borgere, civilsamfund og kommuner. Portalen samler tilbud og synliggør dem, så borgere har adgang til relevante tilbud, som kan hjælpe dem.
Portalen gør det via overblikket ligeledes lettere for medarbejdere at henvise borgere til det rette tilbud i deres aktuelle livssituation.
Få overblik over aktiviteter, hjælp og sociale tilbud i din kommune.
LÆ 165 - Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling
Lægen kan ved brug af denne attest efter aftale med patienten opfordre kommunen til konkret sagsbehandling. Det kan f.eks. være en opfordring til, at kommunen undersøger, om der er grundlag for en rehabiliterende indsats, herunder hjælpemidler eller social støtte.
Hjælpemidler kan være: Ortopædisk fodtøj og indlæg, diabetes hjælpemidler, høreapparater mv.
Social støtte kan være: Støtte kontaktperson, socialpædagogisk støtte, botilbud mv.
LÆ 165 kan fremsøges under fanen 'kommunikation' i SP.
Lægen laver en kort beskrivelse af det forslag til sagsbehandling, som I ser, patienten kunne have brug for. Dette notat sendes til kommunen som en attest.
Attesten sendes på samme måde som andre attester, der skal ud af huset.
Det er som regel en lægesekretær, der sender attesterne til kommunen – spørg evt. en sekretær i din afdeling.
Her er en blank LÆ 165 – magen til den, der findes i attest-systemet fx systemet ”Netforvaltning sundhed”
LÆ 165 - Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling
Her kan du se et eksempel på en LÆ 165 som er udfyldt med forslag om socialmedicinsk behandling med tanke på støttekontaktperson:
Opdateret fredag den 22. nov. 2024