Hjælpemidler - Serviceloven §112
Patienten skal have en varigt nedsat funktionsevne, såsom diabetes, og hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne:
- Afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
- Lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
- Være nødvendigt for, at patienten kan udøve et erhverv.
Hjælpemidler er produkter, fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
- Testmateriale til måling af blodsukker, hvis patienten er i medicinsk behandling.
- Ketonstrimler, ved behov for insulin.
- Sko og indlæg
For at være berettiget til ortopædiske sko, skal en speciallæge i ortopædkirurgi vurdere føddernes tilstand, diagnosen og hvilke behov patienten ses at have. Det er vigtigt at beskrive dette ordentligt i journalen, da det er på dette grundlag kommunen træffer afgørelse. Kommunen indhenter oplysningerne, men det kan i de fleste tilfælde lette processen for patienten, hvis der sendes en LÆ165
Hvis patientens fodterapeut vurderer, at det er nødvendigt med fodindlæg, kan patienten have ret til 50% tilskud til indlæg.
- Der er altid en egenbetaling på ortopædiske sko
- Kommunen har ofte en aftale med en leverandør, her er egenbetalingen fastsat til:
Voksne (2024) | 1010 kr. |
Børn (2024) | 530 kr. |
- Man kan søge via borger.dk: Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning
- Du kan vælge forskellige søgemuligheder her fx ”ansøg om ortopædisk fodtøj”.
- Der er fritvalgsordning ifm. anskaffelse af hjælpemidler, den har til formål at forbedre vilkårene for personer med behov for hjælpemidler gennem flere og bedre valgmuligheder.
- Ordningen giver dig mulighed for selv at kunne vælge leverandør af hjælpemidlet, og mod en eventuel merpris købe et dyrere hjælpemiddel, end kommunen har bevilget.
- Det kan være et hjælpemiddel af en anden kvalitet, som derfor er dyrere, eller et hjælpemiddel med flere funktioner, som du ønsker at tilføje.
- Kommunen skal lovmæssigt altid finde det hjælpemiddel, der anses som bedst og billigst.
- Hvis du selv vælger leverandør, vil der oftest være en merpris udover egenbetalingen, da du kun kan få hjælp svarende til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Opdateret fredag den 22. nov. 2024